20 hektar ærter blev høstet i silende regn

Regn er heldigvis ingen hindring, når der skal høstes grønne ærter.

På Barnehøjgård i Kalø, nord for Sakskøbing på Lolland, blev der i onsdags høstet grønne ærter.

Bedriften, der ejes af Michael Antonisen, har 180 hektar med henholdsvis frø, sukkerroer, vårbyg, hvede og grønne ærter, og det er hans 14-årige datter Lisa Dahl Antonisen, der har taget billederne af årets ærtehøst.

"De 20 hektar ærter blev høstet, mens regnen silede ned," oplyser Lisa Dahl Antonisen og fortsætter:

"Høsten forløb godt  og der er bælter på ærtehøsterne. Modsat korn, frø og modne ærter kan grønne ærter godt høstes i regn og fugtigt vejr," oplyser Lisa Dahl Antonisen til Landbrugsavisen.dk.

De grønne ærter bliver høstet af nogle specielle ærtehøstere, som for tiden kører  i døgndrift hos de landmænd på Lolland Falster, Møn og Sjælland, der dyrker ærter.

"Ærterne aftages af Ardo/Frigodan. De bruges til konsum, en del til eksport og så kan de købes som dybfrostærter i dagligvarebutikker," fortæller Lisa Dahl Antonisen. 

Udbyttet blev 8493 kg. pr. hektar, hvilket de er godt tilfredse med på Barnehøjgård. 

Med billederne deltager Lisa Dahl Antonisen i Skyd Høsten Bedst. Vil du også deltage i Skyd høsten bedst, kan du klikke her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, vinterbyg, vinterraps, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug, hvidkløver og havre.
  • Mangler høst: Alle afgrøder er høstet.F

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle