24 timers non-stop høst i Sønderjylland

Lange høstdage kender de fleste, også på Okslund i Harreby.

Når vejret er til høst, så skal man høste. Sådan er det bare, og sådan har det altid været. Og det betyder blandt andet at de på Okslund i Harreby i Rødding har kørt sene høstdage i år. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Vi har faktisk kørt rigtig mange sene høstdage, og her i weekenden har vi kørt 24 timer i træk. Den holdt kun når der blev tanket, så vi er lidt brugt, fortæller Anita Møbjerg Hansen, som har indsendt billeder af at hun leverer natmaden i marken. 

- Det er jo mit lod at servicere dem, og det kommer der noget godt ud af, siger Anita, som på billedet har taget ATV´en ud med mad, men som gerne tager bilen, når den store aftensmad skal serveres på klapbordet bag mejetærskeren. 

Hvedehøsten gav ni ton per hektar, og det er de fint tilfredse med på Okslund, der har 180 sortbrogede holsteinere og 320 hektar med græs, fodermajs, biomajs og korn. 

- Og nu er vi færdige med mejetærskeren, som er ejet af en der hedder Jakob Holm. Nu kører vi og presser, og det har aldrig før givet så meget halm, vurderer vi, sigere Anita Møbjerg Hansen. 

Hun roser også sine og Klaus Møbjerg Hansens sønner på 17 og 19, som er intet mindre end uundværlige på bedriften. 

- Det er dem der hænger i og har høstet 28 timer i træk. Og ham på 19 er landbrugsmaskinmekaniker og har taget fri denne uge. Og han har nærmest kørt 120 timer, her og for andre, siger Anita Møbjerg Hansen. 

Med de indsendte fotos deltager Anita Møbjerg Hansen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle