25-års jubilæum for Have- og Naturudstillingen

Et dyrskue har også brug for en lidt mere stille afdeling, hvor man for eksempel kan nyde naturens smukke blomster tæt på.

Når dyr, maskiner og shows bliver lidt for meget i løbet af en hektisk dyrskuedag, kan man trække ind i Landsskuets Have og naturudstilling, den har 25-års jubilæum - altså når man fratrækker corona-nedlukningens to år.

- Vi glæder til at vise, hvad landbruget også står for, siger medkoordinator Steen Thalund.

Fremsynet foregangsmand

Carl Aage Sørensen, fremsynet stadsgartner i Holstebro, har sat kimen til det, vi ser i dag.

Landsskuets have- og naturudstilling har nemlig sit udspring i Landsskuenaturen, der er et permanent naturområde på Landsskuepladsen. Det ligger ud mod Messevej med beplantninger, hegn, pilestykke, en lille sø samt et spor i landskabet.

Der er opført forskellige huse med et grønt image – brændetemplet, halmhuset, poppelhuset og et par kreative lysthuse.

Området er en fredfyldt oase, hvor publikum kan slappe af og selv midt under Landsskuet har gode chancer for at opleve vildt- og fugleliv.

I Landsskuenaturen kan gæsterne under Landsskuet møde en lang række friluftsaktiviteter, som arrangeres af jægere, biavlere, Natur&Ungdom, 4H samt andre udstillere.

Jægerne viser for eksempel, hvordan de parterer et stykke vildt, mens Natur & Ungdom inviterer børn til at lave mad over bål eller fange smådyr i vandhullet.

Haveudstilling

I tilknytning til Landsskue-naturen er der under Landsskuet en blomstrende haveudstilling. Den viser havemiljøer fra den vilde blomstereng over samlerhaven til biohaven med plads til både høns og kaniner.

En lang række specialklubber, planteskoler og leverandører af udstyr til havelivet bidrager til haveudstillingen, som hvert år opbygges flere måneder i forvejen for at være en inspirationskilde i fuldt flor, når Landsskuet åbner.

Have- og naturudstillingen byder alle dage på masser af muligheder for at få idéer og rådgivning til egen have og naturarealer.

Tilbageblik

’Hvordan skal landskabet se ud’ var et af de mange spørgsmål, som ikke mindst landbruget og landskabsforskerne stillede til myndigheder og planlæggere i begyndelsen af 90-erne.

Udstillingen på det første Landsskue i 1993 stimulerede interessen i landsskueledelsen for at gøre naturudstillinger til et væsenligt element på fremtidige Landsskuer, og Carl Aage Søren blev i 1994 hyret til at planlægge og etablere en temaudstilling om ’Jordbrugeren som landskabsforvalter’, der så kunne indvies ved landsskuet i 1995 i anledning af Europæisk Naturbeskyttelsesår 1995-96, hvor Danmark sammen med 41 andre europæiske lande forsøgte at skabe større forståelse for de naturværdier, der er knyttet til kulturlandskabet, der samtidig fungerer som kulturhistorisk erindringsbevarer.

På den tidligere ungskueplads langs Messevejen havde der ofte været meget blæsevejr, så det var jo nærliggende at begynde med lægivende levende hegn og småbiotoper fra pilekulturer over skovlandbrug til agerland med våde og tørre grøfter, diger, gærder og tilgrænsende overdrev og bræmmer og naturligvis også ’Mulens marker’, hvor græssende husdyr af gamle bevaringsværdige racer var med til at give liv og dynamik og i høj grad med til at forøge antallet af vilde urter og gode levesteder for bier og sommerfugle.

I år vises der helt nye design i havekunsten, og det både i blomster- og urtehave med spændende planter, både for insekter og mennesker.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle