26-årig jordbrugsøkonom overtager gods med store forpligtelser

"Nå, skal du så overtage Marienborg, når du bliver stor?"

Det spørgsmål har Emma hørt flere gange som barn, og hun sagde "det skal jeg ikke", for det var ikke noget, hun ville tage stilling til.

Så et kommende glidende generationsskifte var den eneste rigtige løsning, specielt da ændringerne i da nedsættelsen af arveafgiften forsvandt sidste år, og i stedet for 6 procent blev 15 procent. Derfor blev beslutningen taget.

1. juli sidste år blev Emmas mor og indtil da eneejer Birgitte Natorp, 56 år, forpagter i en 10 års aftale, som kan ændres, hvis der bliver et behov for det. Moderen fortsætter den daglige drift fra godskontoret på hovedbygningen. At det lige blev midt på året sidste år, skyldes, at nedsættelsen af arveafgiften forsvandt, så i stedet for 6 procent blev det nu 15 procent, som betød en hel del for bedrifter over en vis størrelse.

"Det var noget, vi havde snakket om i lang tid, så det var bestemt planlagt og så også økonomisk fordelagtigt, også i forhold til en kommende ejendomsvurdering", siger Birgitte Natorp.

"Min mor havde håbet, at jeg ikke skulle beslutte mig allerede nu, men jeg har selvfølgelig i mange år tænkt over, om det var noget, jeg havde lyst til", siger 26-årige Emma Natorp.

Det vigtigste for hende var at finde ud af, hvordan hun kan gøre Marienborg til sit eget. »Jeg skal kunne have noget at rykke rundt med«, som hun udtrykker det. Hvad der interesserer hende mest, er en proces, og der er stadig 9-10 år til endnu, før hun for alvor skal tage beslutningerne.

Stor mundfuld

Til godset hører 900 hektar markbrug, 400 hektar skov, 30 lejemål med boliger og 800 søer. 10 ansatte. Derudover bevaringsværdige bygninger på et gods, som kan dateret tilbage til 1668 og Frederik 3.

Det er noget af en mundfuld at overskue for den kommende ejer, 26-årige Emma Natorp, der stadig studerer til jordbrugsøkonom i København.

"Det er en frihed, ikke et pres fra omgivelserne, der gør, at jeg glæder mig til en dag at overtage styringen helt. Jeg glæder mig til at lære endnu mere om driften. Også den mere usikre del af indtjeningen - dyreholdet. Min mor bruget meget tid i stalden, og det ved jeg ikke endnu, om jeg vil. Mange af medarbejderne har jeg kendt hele mit liv - nogle har arbejdet der, også da jeg var barn, og jeg har fået lov til at køre i traktor med dem, nogle har jeg gået i skole med - det bliver sjovt at skulle indtage en anden rolle", siger Emma Natorp.

Historien gentages

Birgitte Natorps egen og datterens indtog på Marienborg gods har visse lighedspunkter. Begge har de ikke fra små været på det rene med, at de i en unge alder skulle sige ja til at stå i spidsen for et større gods.

Det var oprindelig Birgitte Natorps farbroder, der ejede Marienborg. Hendes far er opvokset på godset, og hun kom på ferie der som barn.

Farbroderen døde i 1980 i en ung alder, barnløs. I testamentet stod, at han ønskede som 1. prioritet at omdanne godset til en kunstnerkoloni. Forfatteren Elsa Gress boede for eksempel der fra 1972 til sin død i 1988.

Men landbrugsloven var dengang mere restriktiv end i dag, så i stedet blev det Birgitte Natorp, der i en alder af 20 fik at vide, at hun var udset til at blive den næste ejer af godset. Hun var lige startet på Landbohøjskolen og havde et halvt år til at indstille sig på, hvad der måtte komme. Drømmen var faktisk dengang at blive ulandskonsulent.

"Af min far, som først døde i 2005, lærte jeg bl.a., at vi behøver ikke at snakke så meget om de svære ting. Så jeg hørte ikke meget om de skærmydsler der end måttet have været. Det var vigtigt ikke at være sortseer, og den livsindstilling har jeg taget med mig", siger Birgitte Natorp.

Emma til Ghana

Ældstebarnet Emma er blevet bremset lidt i sin næste projekt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Men så snart conorakrisen tillader det, rejser hun til Ghana som led i sit studium. Langt fra livet på Møn.

"Min datter har ikke stiftet familie, og jeg bakker hende fuldt ud op med at se verden. Når hun en gang får børn, ved jeg af egen erfaring, at behovet for at flytte på landet bliver større", siger hun.

Birgitte Natorp havde efter endt uddannelse i tre år et job i Nykredits landbrugsafdeling på hovedkontoret i København med finansiering. En super god baggrund for den videre karriere. Flyttede så med sin nu fraskilte mand til godset, da Emma kom til verden.

Siden er der sket meget. Grisene er kommet til i stedet for den 250 store kvægbesætning. Lige nu er produktionen ved at blive lagt om fra opformering til 800 søer.

Noget af det, som moderen håber og tror, Emma allerede har, er modet til at ændre det, som virker forkert. At se muligheder frem for begrænsninger.

"I mange år var Emma ikke interesseret i at overtage Marienborg. Det skræmte hende måske at se, hvor meget jeg arbejdede - det er ret synligt, når dele af arbejdet foregår hjemmefra. For to år siden sagde hun så, at hun gerne ville tage over i et glidende generationsskifte. Nu har hun god tid til at spørge ind til driften. Hun ved, det er stort ansvar", siger Birgitte Natorp.

"Der har ikke været noget pres fra min side. Hendes lillesøster på 22 år skal til at læse geografi. De skal gøre det, de finder er rigtigst for dem selv".

Vigtig med god ledelse

Hvordan sætter man sit præg på et stort og velfungerende gods?

"Da jeg kom til, var der også virkelig dygtige medarbejdere. Det betyder alt. Samtidig skal man så også lære ledelse på den rigtige måde. Ingen medarbejdere skal behandles ens. F.eks. har nogle lyst til mange informationer om godsets drift, mens andre er tilfredse med lige den viden, de har brug for til deres arbejde", som Birgitte Natorp udtrykker det.

Hun glæder sig over, at der er rigtig mange medarbejdere, der har været ansat på godset i mange år. Hun understreger samtidig, at ledelse er en personlig sag. Og at det er meget vigtigt, at man opfinder sin egen ledelsesstil. Det bliver mest autentisk.