31 år gamle veteraner hjalp til under våd høst

Der er lidt pres på kvæg- og svinegården, hvor Jesper Thomsen mangler at snitte majs og græs. Heldigvis får han hjælp af familie og gamle maskiner.

Det blev først i forgårs, at Jesper Thomsen på 50 år i Løgstør blev færdig med kornhøsten. En usædvanlig længere afslutning end normalt. Ikke desto mindre er det, hvad flere nordjyder oplever for tiden.

"Vi har haft meget regnvejr. Regnen blev lidt sej til sidst, hvor fem-seks hektar rug begyndte at lægge sig ned, så vi måtte bruge ekstra tid på at få det høstet. Flere kollegaer og naboer har måtte høste i regnvejr, og de hænger lidt i bremsen", fortæller Jesper Thomsen.

I øjeblikket mangler han at snitte majs og græs, men "det er noget vådt", som Jepser Thomsen selv udtrykker det. Bagefter skal han også så, når halm og majs er væk fra marken.

Får hjælp af familie og veteraner

Hvert år får han hjælp af sin far på 76 år, Bjarne Thomsen, og ældste søn på 25 år, Frederik Thomsen, til at tærske hvede og rug. Den ene i en John Deere 1055 fra 1988, og sønnen i en Dronningborg D9000 Jumbo fra samme årgang. Den yngste søn hjælper med at presse halm.

"Jeg kan godt lide, at min familie har lyst til at hjælpe mig. Vi får mad i marken, er fælles om, hvornår vi skal høste og ikke skal, og så får vi noget samvær i høsten", siger Jesper Thomsen.

På Thorup Søndergaard kører han den gammeldags facon med både 360 malkekøer og 5.000 slagtesvin om året. Dertil hører der 260 hektar jord med majs, græs, rug, vårbyg og hvede.

"Jeg kan godt lide forskelligheden mellem landbrugene. Når det ene ikke giver godt, så går det som regel godt hos det andet. Vi forbereder generationsskifte lige nu, hvor min ældste søn skal overtage kvæggården, mens jeg passer grisene".

Hvede og rug har givet cirka 68 tønder pr. hektar og 60 tønder pr. hektar med 18 procent vand.


Tak for i år!

Konkurrencen ’Skyd Høsten med Gjensidige’ er nu slut, og vinderne vil blive offentliggjort i LandbrugsAvisen og på Landbrugsavisen.dk i uge 38.

Igen i år har engagementet været stort, og LandbrugsAvisen vil gerne takke for alle indsendelserne fra hele landet.

Det har været uvurderligt at følge med i alle de forskellige høsthistorier, og vi glæder os meget til næste år.

PÅ GENSYN I 2020!

https://landbrugsavisen.dk/files/styles/article_scaled/public/skydhoesten2017_lang_logo17.png?itok=BgLROvGo

Emneord

Skyd Høsten 2019

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle