34 pct. mere vårkorn end sidste år - især på bekostning af hvede, der mangler små 200.000 ha

2018-arealet med vinterkorn er faldet 30 pct. i forhold til sidste år - mens arealet med vårkorn er steget 34 pct. Hestebønne-arealet er tæt på fordoblet.

Normalt dyrkes der omkring 500.000 hektar med vårbyg i Danmark. Nogle år lidt over og andre år lidt under afhængig af hvordan efteråret har været. Sidste år var der 541.000 ha vårbyg - det meste vi har været oppe på de senere år er 621.000 hektar vårbyg i 2012.

I år var det dog ventet, at arealet med vårafgrøder, især vårbyg, ville stige kraftigt efter det meget våde efterår. Og det har det så sandelig gjort, må man sige. I år er der søgt EU-støtte til 713.000 hektar vårbyg pr. 15. maj 2018 i Fællesskemaet, oplyser Landbrugsstyrelsen i denne uge.

Vårkorn kontra vinterkorn

Kigger man på det samlede areal af vårkorn bliver der i år dyrket 888.000 ha vårkorn. Det er mere end 225.000 ha mere end i 2017 - eller en stigning på hele 34 pct.

Omvendt er arealet med vinterkorn faldet fra 822.000 ha i 2017 til 578.000 ha i år - et fald på hele 30 pct.

Vårbyg er ikke den eneste vårafgrøde, der har haft en voldsom stigning i år. Havre har de senere år udgjort omkring 60.000 ha, men udgør i år over 80.000 hektar. Og selvom vårhvede er en lille afgrøde, er arealet i år fordoblet til 33.000 hektar - i kontrast til de sidste fire års areal på 15-16.000 hektar.

Også hestebønner er godt med. Sidste år blevet der dyrket knap 15.000 hetar med hestebønner. I år er det steget til hele 25.000 ha.

Arealet med silomajs er øget fra 167.00 ha til 179.000 ha - en stigning på syv pct. Og også kartoffelarealet er vokset med fem pct. i år

Vinterafgrøder krympet

Det øgede vårsædsareal er især sket på bekostning af vinterhvede, som plejer at være Danmarks største afgrøde på omkring 600.000 hektar - afhængig af vejret i efteråret.

Sidste år blev der dyrket vinterhvede på 570.000 ha. I år er hvedearealet på kun godt 390.000 hektar. Så lavt har det ikke været siden....

Også arealet med vinterbyg er faldet fra 124.000 ha sidste år til 83.000 ha i år. Rugarealet er i år på godt 90.000 ha mod 110.000 ha sidste år. Og arealet med vinterraps er faldet fra 178.000 ha sidste år til 142.000 ha i år.

Frøarealet er steget fra 84.000 ha sidste år til 102.000 ha i år. En stigning på 21 pct. Men det er der sandsynligvis andre årsager til end efterårsvejret 2017.

Tørken

Tørken koster dyrt - rigtig dyrt i disse uger. Nogle steder er det 7-8 uger siden, der er kommet regn.

Alle afgrøder er hårdt ramt - men det er mange steder værst i vinterafgrøderne, fordi de er længst fremme og derfor har et større forbrug af vand end vårafgrøderne. På den baggrund er det lidt held i uheld, at vintersædsarealet er meget mindre end det plejer. Mens det meget større vårsædsareal forhåbentlig kan nå at få gavn af den regn og ustadige periode, DMI melder fra weekenden.

Men det er godt nok en ringe trøst.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.