35-årig Massey Ferguson er flyttet fra Ryslinge til Hejls

Det er ikke til at finde reservedele til den gamle Massey Ferguson fra 1985, så familien har selv fået speciallavet en ny aksel.

På hobbybedriften Stavnsbjerg i Hejls, hvor Claus og Lone Nydal driver 50 hektar planteavl, har 78-årige bedstefar Bent Sørensen været på besøg og høste med sin 35 år gamle Massey Ferguson mejetærsker.

"Bedstefar har selv høstet med mejetærskeren på sin egen bedrift i Ryslinge siden 1985. Men da han solgte ejendommen flyttede vi tærskeren her til Hejls", siger Claus Nydal.

Bent Sørensen havde sin egen bedrift indtil for fem år siden, men han synes stadig det er sjovt at være lidt med i høsten. Han har derfor været ude og høste 10 hektar vårbyg, der har givet et udbytte på 65 hkg. pr. hektar med en vandprocent på 15.

"Det er gået rigtig fint, men vi er ikke færdige med at høste endnu. Det er heller ikke bedstefar, der høster det hele, det er mest for hyggens skyld, at han lige er med.

Der skal reparationer til

Selvom den 35-årige Massey Ferguson klarer høstarbejdet fint i år, har familien haft sine udfordringer med mejetærskeren, fortæller Claus Nydal. Den har skulle have nye reservedele, og da maskinen er så gammel, at de ikke længere bliver produceret, har familien fået speciallavet en aksel til den.

Selvom de giver maskinen kærlighed og sørger for at holde den i live, er det mest for hyggens skyld, at de har den. Når den ikke lige kan køre, så er det nemlig heller ikke værre, end at naboen lige kommer over med sine store, moderne Claas mejetærsker og høster familiens 50 hektar.

På Stavnsbjerg mangler de stadig at høste 15 hektar hvede, som endnu ikke er helt modent. De regner dog med at kunne høste det, inden det bliver regnvejr igen i løbet af næste uge. Familien har foruden deres 50 hektar planteavl, 15 køer som de fodrer vårbyggen til.

Med det indsendte billede deltager Claus Nydal i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle