45 år gammel MF mejetærsker høster vinterbyggen i hus

Udbyttet for årets vinterbyg kunne have været bedre, men 33-årige Henrik Møller Nymark har rigeligt at se til med både høst, dyr, børn og fuldtidsjob ved siden af.

To personer kan sagtens klare at passe et landbrug sammen og køre fuldtidsjob ved siden af.

Sådan er det i hvert fald hos parret Henrik og Julie Møller Nymark i Tåsinge, der både dyrker 40 hektar planteavl, har 50 ammekøer, otte heste af racen Jyske Heste, nogle høns og laver egen honning til deres gårdbutik - foruden fuldtidsjob som henholdsvis landmand på andre bedrifter og sygeplejerske. 

I går, onsdag, fik Henrik Møller Nymark med hjælp af en 45 år gammel Massey Ferguson 525 høstet tre hektar vinterbyg. Maskinen kører endnu, fortæller den 33-årige landmand og banker under bordet.

"Vi har ikke så meget jord til de store maskiner, og så er det lidt hyggeligt med en gammel sag, hvor det tager lidt ekstra tid," siger han.

Vejret har drillet

Udbyttet, skønner han, er lidt over otte ton pr. hektar. Det kunne havde været bedre, men Henrik Møller Nymark tager det ikke så tungt.

"Høsten er faktisk gået fint. Der har været lidt mangel på sol, men vandprocenten ligger på 14,5 procent. Vi vil gerne høste, inden det bliver regnvejr, så vi har tjekket vandprocenten de seneste dage for at få en god høst," siger han.

De sidste fire hektar med vinterbyg bliver høstet i dag, torsdag.

"Kornet er slået lidt ned, fordi vi fik en masse regn forrige uge, men vi har fået det meste med," fortæller han.

Der skal lyttes efter

På resten af bedriften, som Henrik Møller Nymark overtog efter sine forældre for fire år siden, driver parret i alt 40 hektar planteavl med vinterraps, vinterhvede, vårbyg, majs og roer. Majs og roer går som foder til kvægene, mens resten bliver solgt til DLG. Kødet fra kvægene bliver solgt i gårdbutikken og til private.

Parrets to børn på fire og syv år har skoleferie, og derfor regner Henrik Møller Nymark med nogle dages ferie, inden arbejdet kalder igen. Landbruget kan være farligt at færdes i som barn, men de to forældre er opmærksomme, fortæller Henrik Møller Nymark.

"Børnene er gode til at høre efter, hvad der bliver sagt, og de er kun med i marken, når nogle kan holde øje," siger han.

Julie Nymark deltager med de indsendte billeder i konkurrencen i 'Skyd Høsten Bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs og raps.

Mangler høst: Hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug, havre, spinat til frø og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind. 

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr. 

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle