66-årig får fængselsstraf for ulvedrab

En 66-årig mand, der skød og dræbte i april en ulv, får en betinget fængselsdom på 40 dage.

En 66-årig mand, der i april skød og dræbte en ulv i Vestjylland, er i eftermiddag blev idømt 40 dages betinget fængsel.

Desuden har han fået konfiskeret sin riffel og skal betale sagens omkostninger. Han mister dog ikke sit jagttegn.

Det skriver dr.dk

I april skød han en ulv fra sin bil lidt øst for Ulfborg i Vestjylland, og den 66-årige mand var ifølge anklageskriftet tiltalt for overtrædelse af jagtloven ved at skyde et dyr uden for jagttid, samt at skyde et dyr fra et køretøj.

Desuden var han tiltalt for at overtræde EU's artsfredningsbekendtgørelse, som ulven er beskyttet af.

Ifølge dommeren er det en skærpende omstændighed, at ulven er et vildt og sjældent dyr, og at den dømte 66-årige mand havde til formål at nedskyde ulven, hvilket er imod de etiske bestemmelser.

Her lagde de særlig vægt på, at skuddene faldt fra den dømtes bil, og at han affyrede tre skud.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle