73-årig landmand: Så længe kroppen kan være med, bliver jeg ved

Klokken er kvart over seks, når vækkeuret ringer. Hver dag. Også lørdag og søndag.

Frede Madsen står op og går ud i køkkenet, hvor hans kone Bende har stillet to skiver franskbrød, marmelade og en kaffekop frem til ham.

Han tænder kaffemaskinen og sætter sig ved det lille bord. Dér nyder han stilheden og at sidde lidt i sine egne tanker, inden dagen for alvor starter.

En halv time senere skridter han hurtigt over gårdspladsen og hen til stalden. Arbejdet kalder.

Som 73-årig kunne Frede Madsen sagtens have stoppet som landmand og solgt gården. Men det har slet ikke været på tale.

"For hvad skulle jeg ellers lave? Skulle jeg sætte mig hen i en stol og kede mig", spørger han og svarer selv:

"Nej. Så længe kroppen kan være med, bliver jeg ved. Jeg mener jeg ikke, at det er sundt at stoppe. Så ville det hurtigt gå ned ad bakke, og jeg ville være nødt til at starte i et motionscenter eller at cykle rundt ude på landevejene for at holde mig i form. Så vil jeg meget hellere arbejde", siger Frede Madsen.

Han sætter stor pris på, at han hver dag har noget at stå op til. Og han ser altid frem til at komme i gang.

"Jeg nyder at komme i stalden. Køerne kommer hen til mig. De kender mig, og de skubber lidt til mig, hvis jeg glemmer at klø dem", siger Frede Madsen.

Får alarmerne - hele døgnet

I stalden er han med til det hele.

Han ser efter, om de tre malkerobotter kører, som de skal, og han får alle alarmerne, når der er noget galt, også dem, der kommer midt om natten.

Han tjekker, om der er nogle dyr, der skal insemineres, og han blander foder, fodrer, flytter køer, dækker silo af, pumper gylle, muger ud i kalveboksene, kører halm ind og strør.

I marken er han både med til såning, harvning og sprøjtning, og han kører korn fra.

"Måske jeg nok kunne finde mig et helt andet arbejde, men der er noget ved at være landmand, som man ikke finder ret mange andre steder. Der er friheden".

"Jeg kan selv bestemme rækkefølgen af mine opgaver. Jeg tager selv en masse beslutninger. Og jeg kan selv bestemme, når jeg vil holde fri", siger Frede Madsen.

Samtidig føler han glæde ved at skabe resultater og se, at der sker en fremgang i både stalden og marken.

Da han købte gården for 44 år siden, fulgte der 19 køer i en bindestald og xx hektar jord med. I dag er der 190 køer i løsdrift og 167 hektar jord, hvoraf han ejer de 100.

"Sådan en ting som at køerne gav 200 kg smørfedt, da jeg overtog gården, og at de i dag er de oppe på 520 kg. Den udvikling synes jeg, det har været spændende at være med i", siger han.

Casper klar til at tage over

På en normal dag arbejder han mellem seks og otte timer. Men de seneste måneder har budt på mindst 10 timer lange arbejdsdage.

"Normalt er vi fire, der klarer arbejdet - min søn Casper, to medhjælpere og mig selv. Men vi har været lidt uheldige med medhjælperne på det seneste, så Casper og jeg har skullet klare det hele selv", fortæller han.

Og apropos Frede Madsens søn Casper er det er planen, at han skal overtage landbruget.

"Han er klar, men vi skal lige finde det økonomisk set helt optimale tidspunkt".

Min bedste beslutning

Vi har tre malkerobotter til vores 190 køer.

Selv om det var en investering på omkring 4-5 mio. kr., er det nok min bedste beslutning i landbruget.

Robotterne sparer tid. Køerne bliver malket 2,8 gange i døgnet og giver mere mælk. Og køerne er mere rolige.

Og som noget meget vigtigt sparer robotterne os for noget af det fysisk hårde arbejde. Det har medvirket til, at jeg stadig kan arbejde som landmand.

Min dårligste beslutning

Da mælkekvoterne blev indført i 1984 havde Frede Madsen plads til 15 køer mere i stalden.

"Vi var blevet rådet til ikke at købe køer fra flere forskellige besætninger, fordi det kunne indebære en smittefare".

"Derfor havde vi ikke nået at fylde stalden op med dyr, da kvoterne blev indført. Det var rigtig ærgerligt, da vi fik tildelt kvote ud fra, hvor meget mælk vi havde leveret".