73-årig traktorfører omkommet i ulykke

En mand er omkommet i en ulykke med en traktor.

En 73-årig mand er omkommet i en ulykke med en traktor. Ulykken er sket nordvest for Vodskov i Nordjylland.

Det oplyser Nordjyllands Politi på twitter ifølge BT.

Der er tale om en soloulykke, der skete mens manden var i gang med at slå græsset omkring en juletræsplantage.

“ På et tidspunkt står han af traktoren og så bliver han på en eller anden måde kørt over af traktorens hjul” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup, til landbrugavisen.dk. 

I første omgang meddelte politiet at manden var alvorligt kvæstet, men senere er han afgået ved døden.

Der var både politi, redning og brandvæsen til stede.

Ifølge Nordjyske er mandens pårørende underrettet. Ulykken skete omkring ved 16-tiden.

Ulykken betragtes indtil videre som en arbejdsulykke og derfor er Arbejdstilsynet blevet underrettet. 

Obs. Artiklen er opdateret kl. 20.56 med udtalelse fra vagtchefen samt nærmere detaljer omkring ulykken. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle