75 hjorteavlere har søgt om dispensation for at slippe for øremærke-krav

Et krav fra EU om mærkning af hjorte – enten via øremærker eller chip - presser lige nu landets hjorteavlere. Alle hjorte skal være mærkede senest 9 måneder efter fødslen, men måden man holder hjorte på i Danmark, gør det meget for vanskeligt for avlerne at leve op til mærkningskravet i praksis. Processen med at øremærke dyrene kan nemlig være farligt både for avler og for dyrene selv.

Torsdag i sidste uge sendte Fødevarestyrelsen brev ud til landets hjorteavlere, hvor de gør opmærksom på, hvad der skal til for at få en dispensation til først at mærke hjortedyrene, når de forlader en besætning.

Der er i alt 465 hjorteavlere i Danmark, og tilsammen har de cirka 13.000 dyr. Inden brevet blev sendt ud i sidste uge oplyser Fødevarestyrelsen, at de havde modtaget 75 ansøgninger.

”Vi ved ikke hvor mange hjortehold, som kan falde ind under dispensationsmulighederne, men 75 ansøgninger er ikke ret mange ud af de 465. Vi håber at brevet kan medvirke til at flere bliver opmærksomme på  muligheden for at søge dispensation”, siger Anne Sofie M. Kruse, sektionsleder i Fødevarestyrelsen.

Forkert dato cirkulerer

I pressen – heriblandt her i Landbrugsavisen - har der floreret en dato om, at fristen for hvornår kravet om enten øre- eller chipmærkning af hjorte træder i kraft er 1. januar 2022. Det er ikke korrekt, slår Fødevarestyrelsen fast.

Fristen er, at alle dyr skal være mærket senest 9 måneder efter fødslen og alle hjorte, der er født inden den 13. maj 2021 skal være mærket senest den 13. februar 2022. Fødevarestyrelsen oplyser, at man dog arbejder dog på at udskyde denne dato, sådan at der skabes ekstra tid til at øremærke dyrene, hvis man får afslag på sin ansøgning om dispensation.

Fra Fødevarestyrelsen oplyser man endvidere, at man har kontaktet EU-Kommissionen for at få afklaret rammerne for udstedelsen af dispensationer. I sidste uge lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) i et skriftligt svar i Folketinget, at han også selv vil rejse sagen i EU. 

”Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg bestemt ikke mener, at det er rimeligt, hvis hjorteavlere føler, at de skal aflive deres dyr, fordi de ikke ser sig i stand til at efterleve mærkningskravet", lød det i ministersvaret i sidste uge

Venstremand kritiserede

Sideløbende med, at Fødevarestyrelsen sendte brev ud til landets hjorteavlere torsdag i sidste uge, så sendte Venstres Europaparlamentariker Asger Christensen i sidste uge en pressemeddelelse ud, hvor han opfordrede både fødevareminister Rasmus Prehn og Fødevarestyrelsen til at træde i karakter og nationalt udsætte fristen for, hvornår mærkningskravet træder i kraft.

Det mener venstremanden godt kan lade sig gøre på baggrund af et svar han har fået fra EU’s kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, hvor det lyder, at det er op til EU-landene selv at fastsætte fristen for, hvornår kravet om mærkning skal træde i kraft. 

Venstremanden kaldte kravet for dansk overimplementering af EU-regler.

Krav kommer fra EU-forordning

Hos Fødevarestyrelsen lyder det, at fristen for mærkning af hjorte er en direkte følge af en EU-forordning. Og når det kommer til en forordning, så er det lovgivning vedtaget fra EU, som gælder direkte i de enkelte medlemslande.

”Det har været fremme i pressen, at mærkningskravet ikke gælder i andre EU-lande, men det gør det.”, siger Anne Sofie M. Kruse.

Hun forklarer, at når det kommer til den EU-forordning, som mærkningskravet til hjorte er en del af, så er der tale om et kæmpestort lovkompleks, som gælder på rigtig mange områder inden for dyresundhed. 

I andre EU-lande kan man derfor have brugt sin energi på andre områder i lovkomplekset, og man mangler måske derfor stadig at kommunikere om reglerne for mærkning af hjortedyr.

Kan godt sælge kød fra bedøvede dyr

Ifølge Fødevarestyrelsen er det i øvrigt også forkert, når det har været fremme flere gange, at man ikke kan sælge kødet fra hjorte, hvis man bedøver dem, hvilket altså er en af de muligheder, som man har for at øremærke hjortene. En mulighed som hjorteavlerne selv har afvist at benytte sig af i praksis flere gange.

"Vi er med på, at det kan være nødvendigt at bedøve dyrene, når du skal øremærke dem. Og afhængig af hvilket bedøvelsesmiddel, som du bruger, så er der en tilbageholdelsestid, som i mange tilfælde vil være på 28 dage. Selvom man bedøver dem, så betyder det altså ikke, at kødet aldrig kan sælges. Det er ikke sådan, at kødet er lige til at kassere", siger Anne Sofie M. Kruse. 

Når det kommer til hvem der kan få dispensation fra øremærkningskravet, så er det op til en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Fødevarestyrelsen forventer desværre ikke at alle vil kunne få en dispensation.