Høst kolbemajs nu

Selvom man udsætter høsten af kolbemajs, bliver tørstofindholdet ikke højere

Det er nu, kolbemajsen skal høstes, understreger specialisterne på Videncenter for Landbrug (VFL).

Ganske vist er tørstofindholdet mange steder ikke på målet på 55 - 57 procent, men alligevel er der ikke vundet noget ved at vente med høsten, vurderer VFL.

Fra 18. til 25. oktober er tørstofindholdet kun steget i én af de ni marker, som VFL bruger som udgangspunkt for vurderingen, mens det er faldet i fem og stort set uændret i tre marker. Kun én af de oprindeligt 10 marker i undersøgelsen var høstet 25. oktober.

Uanset det lave tørstofindhold bør kolbemajsen høstes nu. Udsætter man høsttidspunktet, bliver tørstofprocenten ikke væsentligt højere, men udbyttet vil blive mindre. Som hovedregel er kun majs med veludviklede kolber og med over 50 pct. tørstof i kolberne egnet til kolbemajs, da udbyttet til kolbemajs ellers bliver for lavt. Overvej i så fald at høste majsen som helsæd, evt. med en lang stub, hvis man ønsker et koncentreret foder. Det vil øge udbyttet betydeligt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle