Stor forskel på energiafgrøders udledning af drivhusgas

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energiafgrøder kan ophæve en betydelig del af drivhusgas-gevinsten, der er forbundet med biobrændsler.

Et fremtidigt mål inden for økologisk jordbrug er at øge produktionen af vedvarende energi for at mindske afhængigheden af fossile brændsler og reducere udledningen af drivhusgasser. De vedvarende energikilder kunne omfatte bioethanol og biogas produceret på energiafgrøder. Når disse biobrændsler afbrændes, udsendes der CO2, men da planterne samtidig har indbygget CO2 under væksten, er CO2-udledningen neutral.

Dyrkning af jorden medfører dog udledning af andre drivhusgasser. Det gælder især lattergas (N2O), som dannes af jordens bakterier, når der er overskud af kvælstof - for eksempel efter gødskning og nedmuldning af afgrøderester.

Drivhusgas-beregning

Vi har undersøgt, hvor meget biobrændstof der potentielt kan produceres per hektar fra rughalm, vikkehalm, samdyrket rug og vikke, kløvergræs og helsædsmajs. Energiafgrøderne blev først brugt til ethanolproduktion, og restmaterialet herfra blev bagefter anvendt til biogasproduktion.

Ved at skifte de fossile brændsler ud med disse biobrændsler medvirker den økologiske landmand til at reducere udledning af fossil CO2 til atmosfæren. Den reduktion har vi sammenholdt med udledningen af N2O, som vi har målt fra marken gennem to år i forbindelse med dyrkning af de enkelte energiafgrøder.

Nettoreduktionen i drivhusgasudledningen er det "sparede" fossile CO2, hvor N2O-udledningen er fratrukket. I beregningen tager vi ikke højde for, at det kræver nogen energi at omdanne energiafgrøderne til biobrændsel, samt at traktoren på marken også bruger energi.

Kløvergræs og majs bedst

Vi opnåede den største nettoreduktion i drivhusgasudledningen ved at producere bioethanol og biogas på frisk kløvergræs og helsædsmajs, se figur 2.

For begge energiafgrøder var der en reduktion i forhold til fossile brændsler på knap otte ton CO2 per hektar per år. Det skyldes, at N2O-udledningen fra kløvergræs og ugødsket majs var relativt lav. Derudover indeholdt disse friske afgrøder nogle kulstofforbindelser, der let blev omdannet til ethanol og biogas. I praksis vil den økologiske landmand kunne ensilere afgrøderne, så de kan opbevares, indtil de skal bruges i et kombineret biogas- og ethanolanlæg.

Med hensyn til udledning af drivhusgasser var det ikke nogen fordel at gødske majsafgrøden, fordi det øgede høstudbytte - og dermed "sparede" CO2 - blev modsvaret af en højere N2O-udledning. Resultatet vil muligvis være anderledes, hvis majsen bliver dyrket på en mindre frugtbar jord.

Vikke var værst

Tørret rug- og vikkehalm gav en væsentligt lavere bioethanol- og biogasproduktion end kløvergræs og majs. Samtidig blev en betydelig del af den fossile CO2-reduktion opvejet af N2O-udledning, hvilket resulterede i en nettoreduktion i drivhusgasudledningen sammenholdt med fossile brændsler på under to ton

CO2 per hektar per år, se figur 2.

For vikke dyrket alene var resultatet faktisk negativt - primært på grund af meget høje N2O-udledninger, når stubben af denne kvælstofholdige afgrøde blev nedmuldet.

I dette studie har vi vist, at når man vælger energiafgrøder til produktion af biobrændsel, så er man nødt til at tage højde for N2O-udledningen fra marken for at vurdere, om biobrændslet medfører en drivhusgasreduktion sammenlignet med fossile brændsler.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle