Egne maskiner kan være en god idé, men kun hvis man har rigtig mange hektar at køre på.
Den ene bedrift driver rigtig mange hektar og kører maskinstationsarbejde, den anden har et gennemsnitligt dansk landbrug og kører ikke maskinstation.
Men begge bedrifter har valgt at have egne maskiner. Der er tale om to af bedrifterne i Grovfodermatchen, Team Nørgaard og Bjørnemosegård.
For Team Nørgaard har strategien vist sig at give rekordbilligt grovfoder, for Bjørnemosegård har strategien med egne maskiner givet den højeste pris på for eksempel majs i matchen.
Forklaringen handler om strategi: Hvis man har mange hektar at køre på, er det en god idé med egne maskiner, hvis man har færre hektar, er det en rigtig dårlig forretning.
For Bjørnemosegård med egne maskiner og begrænset dyrket areal resulterede strategien for eksempel i en pris pr. FE majs på 0,68 kr. For Nørgaard var prisen beskedne 0,37 kr.
Havde Nørgaard ikke anvendt sine maskiner til maskinstationsarbejde, ville prisen pr. FE været steget dramatisk til 0,59 kr. pr. FE majs, viste de beregninger som blev præsenteret, da de fire hold i grovfodermatchen var samlet i sidste uge.
Priserne fremkommer på baggrund af den prissætning og forudsætninger om levetid på maskinerne som er blevet anvendt i forbindelse med grovfodermatchen. På Bjørnemosegaard har man dog sin helt egen strategi, der bl.a. går ud på at levetiden på maskinerne er dobbelt så lang som normtallene siger. I det tilfælde vil det betyde en reduktion af prisen på majshelsæd på 5 øre pr. FE, mens prisen på græs vil være 9 øre billigere pr FE i forhold til beregningerne i grovfodermatchen, der i øvrigt tager afsæt i de aktuelle omkostninger i produktionsåret 2009, hvor matchen skulle afgøres. I forbindelse med investeringsberegninger i øvrigt, er det vigtigt at bemærke, at man her vil beregne en gennemsnitlig årlig omkostning på de enkelte maskiner.
Mere i løn!
Når man regner på tallene, kommer der også nye, sjove oplysninger frem.
Peter Hvid Laursen fra Videncenter for Landbrug/kvæg havde gjort op, hvad en timeløn på 170 kr. ville betyde i forhold til den timeløn på 150 kr., som der er ellers regnet med i beregningerne.
Og det overraskende resultat af beregningerne var, at det ikke gør den helt store forskel for, hvad hver foderenhed koster.
I gennemsnit er det mindre end én øre pr. FE.
En højere timeløn vil selvfølgelig også have betydning i den øvrige bedrift, så regnestykket skal kun tages som udtryk for, hvad der virkelig betyder noget, når prisen på grovfoder skal regnes ud.
Bliver klogere
Mødet i grovfodermatchen fandt sted på Nørgaard i Brørup, og det bliver ikke det sidste af den slags møder, hvor alle hold besøger en af de medvirkende bedrifter.
Det handler nemlig om at lære, og der var masser af inspiration af hente på Nørgaard, som der vil være det på de øvrige bedrifter.
Derfor fortsætter møderækken, så der næste gang skal holdes møde hos team Warming i Aars.
