I et pløjefrit system er der sjældent brug for at harve dybere end 10-15 cm, og så er en fjedertandsharve den rigtige løsning, mener maskinkonsulenter.
Stubharver med tænder er overordnet inddelt i to hovedtyper: Fjedertandsharver og harver med stive tænder.
Sidstnævnte har sædvanligvis kraftige såkaldte grubbertænder, der kan bryde pløjesål i 30-35 cm dybde. Fjedertandsharverne har derimod en typisk arbejdsdybde fra 5 til 15 cm og er derfor lettere og billigere at fabrikere.
"I et pløjefrit system er der efter min mening sjældent behov for at dybdekultivere i arbejdsdybder på 25-30 cm. Derfor er det både dyrt og brændstofkrævende at stubharve med tunge stivtandsharver, der er dimensioneret, så de kan holde til dybdekultivering i indtil 30-35 cm dybde," siger maskinkonsulent Christian Rabølle, Gefion.
Maskinkonsulent Hans Henning Sørensen, Østlige Øers Maskinrådgivning, er enig:
"En god stubharve er en fjedertandsharve, der har en arbejdsdybde på indtil 15 cm. Fjedertandsharver er de bedste til den afsluttende harvning før såning ved pløjefri dyrkning," siger han.
Maskinstation til raps
Hans Henning Sørensen mener, at der kun lejlighedsvis er behov for en dybdekultivering i 25-30 cm dybde.
"Jeg er talsmand for, at en sådan grubning, som der reelt er tale om, bør udføres af en maskinstation eller et maskinfællesskab," siger han.
"De, der ønsker en løsning i dybden af og til, kan så raps med en grubbesåmaskine. I så fald kan jorden løsnes i dybden for eksempel hvert fjerde år, hvis man altså kan forebygge snegleangreb," siger han.
"Jeg ser gerne, at der er en pakkervalse på stubharven, da den giver en meget præcis styring af arbejdsdybden," tilføjer Hans Henning Sørensen.
Fjedertænder bedst
De tunge stivtandsharver kan udmærket harve øverligt i arbejdsdybder på for eksempel 5 og 15 cm.
De kan monteres med forskellige skærtyper, for eksempel vingeskær. Vingeskærene er så brede, at der opnås fuld gennemskæring ved én overkørsel. Ved den afsluttende harvning før såning kan de tunge stivtandsharver selvfølgelig også harve i en dybde på 10-15 cm.
"Efter min mening er vingeskær ikke ideelle til øverlig harvning med henblik på fremstilling af falsk såbed. Traditionelle fjedertænder med mindre tandsporafstand kan bedre løse denne opgave. At harve øverligt med en tung stivtandsharve er noget i retning af at skyde gråspurve med kanoner," siger Christian Rabølle.
I de seneste år er det imidlertid harverne med stive tænder, der har fået størst udbredelse på bekostning af de mere konventionelle fjedertandsharver til stubharvning. Christian Rabølle mener, at den udvikling fremover vil gå i en anden retning.
Muldsåning udbredes
"Det forventede stigende areal med pløjefri dyrkning vil skabe et nyt grundlag for fjedertandsharverne," siger han.
Den såkaldte muldsåning kræver to harvninger: Fremstilling af falsk såbed ved øverlig harvning straks efter høst, og en harvning i 10-15 cm dybde umiddelbart før såning.
"Dette system kræver ikke nogen dybdekultivering. Målet er tværtimod at reducere bearbejdningsdybden," siger Christian Rabølle.
Han understreger, at harvning i dybden er mere effektkrævende end pløjning i samme dybde. Dertil kommer, at harver med grubbertænder (stive tænder) ofte kræver hydrauliske stenudløsere.
"En harve med stive tænder, der kan 'det hele', er en tung og derfor kostbar konstruktion," siger han.
Af og til-behov
Christian Rabølle afviser ikke, at der af og til kan opstå behov for at løsne i dybden med grubbertænder.
"Dybdekultivering, for eksempel med henblik på at bryde en pløjesål, skulle helst være en engangsforanstaltning. Det er derfor en typisk maskinstations-opgave," siger Christian Rabølle.
Han kan ikke få øje på nogen begrundelse for at dybdekultivere i 25-30 cm dybde ved muldsåning, når muldsåning altså har til formål at reducere harvedybden.
Christian Rabølle kan udmærket forestille sig, at den klassiske fjedertandsharve til harvedybder fra 5 til 15 cm, selvfølgelig i en moderne udførelse kan få stigende udbredelse fremover.
