Bo Larsen husker firsernes høje renter, og betaler sine lån ud når han kan.
»Kan man få gæld væk, skal man gøre det.«
Sådan lyder filosofien hos Bo Larsen, der aldrig har prøvet swap, og den ligger dybt i ham, fordi han husker sin far, der købte gården i 1978. Renten var 17 procent, og priserne var ikke altid lige gunstige for landbruget.
»Dengang parkerede vi traktoren på en bakke, så den kunne rulle i gang, fordi der ikke var råd til et nyt batteri,« siger han.
Det er ikke det, der falder en ind, når man kommer fra hovedvejen og møder de store, nye bygninger, der rummer maskiner, kartoffelhus og egen foderfabrik i dag. Men ejendommen er udviklet i takt med, at der var penge til det.
»Vi har aldrig haft underskud på minkene,« siger Bo Larsen, og det er, selv om han startede i 1985 og dermed har oplevet elendige tider for minkproducenterne indimellem.
520 kr. pr. skind
I dag hører der 450 hektar til med fremavlskorn og kartofler, som broderen passer. Minkproduktionen startede med 100 tæver, men i dag er produktionen 110.000 skind om året. Dertil kommer eget pelseri, egen foderfabrik og minkfarm i Polen. Og sidste år købte han en ejendom på 100 hektar. De sidste år er det gået stærkt takket være høje priser på skind. I 2011 fik han i gennemsnit 409 kr. og i 2012 520 kr. pr. skind. Pengene er investeret i produktionen, så der er flere ben at stå på, når priserne falder, og han kan om nødvendigt tage det lidt roligt med vedligeholdelse i nogle år. Men det er ikke gået stærkere, end at han har kunnet undvære banklån og finansiere med 60 procent realkreditlån.
I begyndelsen gik det langsomt
»Da priserne var lavest, ansatte jeg to til at køre rundt og fjerne bure på ejendomme, og det var ikke noget, vi betalte for,« husker han.
Burene blev i takt med, at der var penge, sat op hjemme på ejendommen, hvor produktionen gradvist voksede. De er nu skiftet ud med nye bure, der lever op til nye regler, men der har været økonomi i det hele vejen igennem.
Pelseriet og foderfabrikken er skabt for at minimere udgifterne, hvilket også gavner, når minkpriserne er lave.
»Prisen på pelsning er nogenlunde fast, og vi kan lave foderet lidt billigere selv,« forklarer han.
Pelseriet er i år flyttet til en gammel møbelfabrik, han har købt, for at få det væk fra ejendommen og reducere smitterisikoen fra andre minkavlere.
Med det nye pelseri får han en kapacitet på 10.000 skind om dagen. Pelseriet bliver kvalitetstjekket, og det bevirker færre skind med fejl som for eksempel fedtudtræk, viser statistikkerne.
»Det giver i snit fem kr. mere pr. skind,« har han konstateret.
Går foran
Bo Larsen sætter som leder, og den der styrer hele skuden, en ære i at gå foran med et godt eksempel. Det skaber respekt, at han selv står op kl. fem morgen og blander foder. Den interesse har resulteret i, at han sammen med ansatte og håndværkere har udviklet en masse maskiner, man ikke bare lige kan købe.
Til daglig er der 12 ansatte, men i pelsningstiden er der 50-60 sæsonarbejdere, og mange kommer langvejsfra år efter år. Bo Larsen forventer noget af medarbejderne, men prøver at det arbejdspladsen attraktiv, og mange møder en halv time før i kantinen for at sludre med kollegerne.
»En gang pizza er godt givet ud, mens 10 kr. mere i timen hurtigt er glemt,« siger han.
