Kvælstoffikserende afgrøder kan hente 400 kg N pr. hektar

Kvælstoffikserende afgrøder er vigtige for at sikre kvælstofforsyning, reducere ukrudt og minimere tab af næringsstoffer ved udvaskning på økologiske bedrifter. I projekt er fokus på at hæve produktiviteten ved bedre styring af kvælstofforsyning og ukrudtsbekæmpelse.

En høj og sikker udnyttelse af de kvælstofkilder, der er til rådighed, er vigtig for udbyttet på økologiske planteavlsbedrifter. En forventet udfasning af konventionel husdyrgødning på de økologiske bedrifter gør det endnu vigtigere at sætte fokus på forsyningen med kvælstof baseret på egne ressourcer.

I tabel 1 er angivet de vigtigste principper og strategier til at sikre kvælstofforsyningen på økologiske bedrifter. Her spiller N-fikserende afgrøder og efterafgrøder en vigtig rolle, ligesom det er vigtigt at reducere kvælstoftab ved effektiv anvendelse af efterafgrøder og optimal anvendelse af organiske gødninger. Vi giver her nogle bud på driftsmæssige tiltag til optimering af kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter.

Grøngødning

Det anbefales at dyrke minimum 20 procent af sædskiftet med kvælstoffikserende grøngødningsafgrøder, der kan afslås - kløvergræs, lucerne - eller andre fikserende afgrøder i sædskiftet som f.eks. kløverfrø. Under gunstige forhold er målt årlig fiksering af 400 kg N pr. hektar i rødkløver og lucerne, og disse afgrøder kan være en stor kvælstofkilde. Det er dog vigtigt, at der også er fokus på at undgå udvaskningstab efter ompløjning af grøngødningsafgrøder. Vintersæd bør ikke sås lige efter kløver og lucerne, specielt ikke på sandjord og i områder med stor nedbør, da den nyetablerede vintersæd ikke kan udnytte den store kvælstoffrigivelse.

Den bedste udnyttelse fås ved at høste grøngødningen og tilføre den som gødning på andre marker om foråret. Den økonomisk mest fordelagtige måde at gøre det på er ved at afsætte afgrøden som grovfoder til kvægbrug og få næringsstofferne retur i gylle. Det er dog ikke altid muligt, og et godt alternativ kan være at anvende grøngødningen i biogasanlæg, før gødningen udbringes. Vi har i forsøg fundet, at det kan øge udbytterne med 30 procent. I HighCrop-projektet undersøges også muligheden for at bruge mobil grøngødning fra kløvergræs og lucerne i form af kompost og ensilage.

Efterafgrøder

Efterafgrøder bør have høj prioritet, da de både er med til at hindre tab og kan være en vigtig kvælstofkilde i den følgende afgrøde. Der bør så vidt muligt anvendes en kvælstoffikserende efterafgrøde, gerne i blanding med ikke-fikserende planter.

"Vi har ingen nødbremse" - Her er de bedste tip til omlægning fra en energisk økolog 20. april · 13:12

For at få en kraftig efterafgrøde bør såning af efterafgrøder ske inden 10. august. Hvis dette ikke er muligt, bør efterafgrøden sås som udlæg i foråret, og hovedafgrøden skal helst høstes senest 15. august for at få en kraftig efterafgrøde.

Forud for såning af vintersæd anbefales undersået kløverudlæg som 'mellemafgrøde'.

På sandjord og i områder med høj vinternedbør anvendes overvintrende efterafgrøder, mens der i områder med lerjord og lav nedbør med fordel kan anvendes efterafgrøder, der dør ved frost. Overvintrende efterafgrøder nedmuldes tidligst muligt om foråret - så vidt muligt før start af vækst.

Organiske gødninger

Husdyrgødning og anden organisk gødning bør bruges, hvor kvælstoffet gør størst nytte. Flydende organiske gødninger bør altid nedfældes for at udgå tab fra ammoniakfordampning, og det gælder specielt for kvæggylle. Kvæggylle bør derfor kun bruges i vintersæd, hvis den kan nedfældes.

Hvis der er behov for kalium til f.eks. kløvergræs, bruges alternative kalium-kilder i stedet for gylle.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu