Jeg kunne ikke vente med at fortælle om det, siger Alin, der har en spandmalker med benzinmotor med hjem til sin rumænske far, der lige er opereret i ryggen.
Det skulle have været en overraskelse, men 22-årige Alin-Bogdanel fra Rumænien blev så kisteglad, da han fik foræret en benzindrevet malkemaskine af sine arbejdsgivere, Marija og Jan Jacobsen, at han slet ikke kunne tie stille.
Han smiler lidt genert, da han fortæller det. Det er tre måneder siden, Alins far blev opereret i ryggen. En katastrofe for den rumænske familie med seks køer, der græsser et par kilometer fra gården, og som malkes ude på marken. Hidtil med hånden, men efter operationen kan Alins far ikke klare det længere.
»Da vi hørte historien, gik jeg i gang med at finde et lille malkeanlæg. Men udfordringen var, at der heller ikke var strøm ude på marken,« fortæller Marija Jocobsen, der har en fortid som malkemaskine-reparatør. Hos sin tidligere arbejdsgiver, Strangko, fandt hun en næsten ubrugt spandmalker med benzinmotor. Men de vægrede sig ved at sælge den, for så skulle de også give garanti og have dele til motoren.
»Men jeg sagde: Den skal til Rumænien, og dernede kan de selv lave alt, og så gav de sig,« fortæller Marije.
Alin-Bogdanel har lejet et fragtfirma til transporten. Det koster syv kroner kiloet, og så kan han selv køre med lastbilen hjem på juleferie.
Sover hos køerne
Selv læste Alin-Bogdanel til ingeniør, før han kom til Danmark som medhjælper, men hans baggrund er beskeden.
»Vi hører nok til dem i landsbyen, der har det bedst. Min far har de seks køer, som han sover ude hos på marken for at undgå, at de bliver stjålet,« fortæller Alin-Bogdanel.
For et par år siden gik det nemlig galt, og to af køerne blev stjålet - en ulykke for den lille familie.
Foruden køerne har familien en ladvogn til de to heste, som bruges til at køre hø hjem på, og en flok får, hvis mælk bruges til ost. Alins mor sælger osten på markedet i byen 37 kilometer væk.
Tog arbejde i Danmark
Alin-Bogdanel havde bekendte, der arbejder i Danmark. På den måde fik han kontakt med hverve-kontoret.
»Den første nat, jeg sov her, tænkte jeg: Wow, jeg er bare kommet til et andet land,« fortæller han. Det er nu syv måneder siden, og han er blevet en værdsat arbejdskraft på Jan og Marijes gård ved Agerbæk.
