Starten var en katastrofe. Men stille og roligt har de tidligere kvægbrugere, Ib og Kirsten Jensen Nielsen, bygget en farm op med en omsætning i omegnen af 45 mio. kr.
Færre arbejdsdage. Sjovere arbejdsdage. Og kortere. Og betydeligt bedre økonomi.
Jo, listen over fordele ved at være minkavler er mange, hvis man spørger Kirsten og Ib Jensen Nielsen.
”Nærmest perfekt,” siger de, når de skal opsummere, hvordan det var at skifte fra at være mælkeproducent til minkavler.
Starten som minkavler var ellers ikke den letteste.
I 2005 solgte de et kvægbrug på 80 hektar med 100 køer og kvote. Året efter købte de en minkfarm, og kort efter bød virkeligheden på styrtdykkende skindpriser og dertil en uventet ekstraudgift på tre mio. kr.
”Det var noget af en start. Vi var faktisk meget tæt på at få nok,” indrømmer Ib Jensen Nielsen.
Minkavlere ved et tilfælde
At Kirsten og Ib overhovedet blev minkavlere var lidt en tilfældighed. For det indgik ikke i deres planer, at kvæggården skulle sælges.
”Vores drøm var at udvide med køer. Men vi manglede jord, og banken mente ikke, at vi havde råd til at købe mere med den daværende mælkepris på 2,05 kr. og en jordpris på 180.000 kr.,” fortæller Ib Nielsen.
Uden at ane hvad de så skulle, solgte de kvæggården. For noget skulle der ske.
Tilfældigt fik et kursus i minkøkonomi Ibs øjne op for mulighederne i mink, og en dag tog parret posen med penge fra salget af gården i Glejbjerg ved Holsted med til Uur ved Ikast, 100 km længere mod nord. Der købte de farmen Uur Mink med 5.500 tæver uden jord, og uden at de havde nogen som helst erfaring med mink.
Anede intet om mink
”De første uger på farmen tænkte vi godt nok, at det var et helt forkert valg. Der stod vi med 5.500 tæver og anede ikke mere om mink, end noget overordnet fra det økonomikursus jeg havde været på,” siger Ib Nielsen.
For at kunne overskue farmen og de dengang 60 to-rækkede huse med 17.240 burrum ansatte de sælgerens driftsleder. I halvandet år hjalp han til og lærte nærmest Ib og Kirsten op fra grunden.
Økonomisk set var starten en katastrofe. Prisen på farmens minkskind faldt fra 370 til 217 kr. i løbet af de første år. Ikke fordi skindene blev ringere, men fordi efterspørgslen var mindre end udbuddet.
Og som en ekstra streg i regningen måtte de sanere farmen.
Sanering for plasmacytose
Da Kirsten og Ib købte farmen, var der plasmacytose. De havde håbet at løse det ved at sætte reagenterne ud. Men det lykkedes ikke at komme i bund, og efter halvandet år valgte de at sanere farmen helt ved at sætte nye dyr ind. Pris tre mio. kr.
”Det var en kæmpe bet - både økonomisk og arbejdsmæssigt, at vi skulle finde og købe så mange dyr og mere eller mindre starte op fra bunden,” siger Ib Nielsen.
Siden er det heldigvis gået godt. Farmens omsætning et steget fra 5,5 til 25 mio. kr. blandt andet som følge af en udvidelse til 8.000 tæver. Og med en godkendelse til i alt 11.000 tæver, der kom i hus kort før jul, samt købet af en nabofarm med 2.000 tæver pr. 15. januar i år løftes omsætningen til i overkanten af 45 mio. kr.
Skind-indeks på 114-116
Stærkt medvirkende til at hæve omsætningen er den kvalitet, som skindene fra Uur Mink har.
Indekset ligger typisk på mellem 114 og 116. Det betyder, at farmen rangerer blandt Danmarks 10 bedste, når det gælder skindkvalitet.
”Vi går målrettet efter høj kvalitet men også efter størrelse. Og der tror jeg, at vores baggrund som mælkeproducenter spiller positivt ind. Vi er vant til, at dyr skal være sunde og se godt ud. Det opnår vi ved at give tilskud af både vitaminer og mikronæringsstoffer. Vi tilsætter både B- og E-vitamin, selen og zink samt hvidløg til minkfoderet,” fortæller Ib Nielsen.
”Det koster os mellem tre og fem kr. pr. skind. Men jeg er sikker på, at vi får pengene mere end dobbelt igen i form af flottere pels, og at minkene trives bedre og har meget lav dødelighed. De bliver stærkere og sundere, de får mindre diarré, og vi har ikke haft brug for at komme penicillin i foderet i fire år.”
Fire arbejdsgrupper
Fra i år tæller Uur Mink 11.000 tæver i 109 to-rækkede huse på hovedfarmen samt 2.000 tæver i en ny stor hal på den tilkøbte nabofarm.
Arbejdet organiseres ved, at de ti ansatte plus Kirsten og Ib er delt op i fire grupper á hver tre personer, som er ansvarlige for hver deres fjerdedel af husene på hovedfarmen. Minkene på den tilkøbte farm passes af to ansatte.
”På den måde kommer vore kanondygtige ansatte til at prøve alle opgaver. Og samtidig begynder grupperne helt automatisk at konkurrere indbyrdes, så det også på den måde bliver sjovere,” siger Kirsten Nielsen.
Arbejdsugen er på 37,5 timer, der ligger med otte timer mandag til torsdag og 5,5 timer om fredagen. Alle har fri fra fredag middag til mandag morgen. I weekenden er der dog to, der står for fodring.
Friske medarbejdere
”Det er vigtigt for os, at der ikke er nogen, der arbejder 12-16 timer hver dag. Vores erfaring er, at friske medarbejdere giver det bedste resultat, og vi siger altid nej, hvis nogen spørger efter overarbejde,” forklarer Ib Nielsen, der også selv nyder den korte arbejdsuge:
”Som mælkeproducent arbejdede jeg stort set 365 dage om året. På minkfarmen arbejder jeg 37,5 timer om ugen som de andre, og samtidig er en af mine arbejdsdage uden faste opgaver, så jeg kan flyde lidt oven på og hanke op i noget, der trænger til en kærlig hånd.”
Savner den nære kontakt
Skal Kirsten og Ib endelig pege på noget, de savner fra livet som mælkeproducenter, så er det den mere nære kontakt, der er til dyrene på et kvægbrug.
”Men fordelene ved at være minkavler er så store, at vi sagtens kan leve med at savne malkekøerne,” siger Kirsten og Ib Jensen Nielsen.
