Hovedregler for brug af stige

1. Stigen skal være en enkeltstige, wienerstige eller en skydestige.

2. Stigen bør være CE-mærket.

3. Stigen skal være i ordentlig stand.

4. Stigen skal stå på et stabilt underlag, så begge ben er ligeligt understøttet og er sikret mod udskridning.

5. Arbejde fra stige må normalt ikke udføres i større højde end fem meter målt fra underlaget til det trin, man står på.

6. Det kan i særlige tilfælde tillades, at der udføres kortvarigt arbejde i større højde.

7. Hvis stigen er over fem meter lang og ikke fastgjort, skal der være en fodmand, der holder stigen fast.

8. En stige må kun bruges til kortvarigt arbejde. Arbejdstiden bør ikke overstige 30 minutter ad gangen. Derefter skal der holdes en passende pause.?

9. Arbejdes der skiftevis fra stige og gulv eller terræn, må den sammenlagte tid, som stigen bruges, ikke overstige en tredjedel af den daglige arbejdstid.

10. Man skal altid have en hånd på stigen. Så der skal være tale om lettere arbejde, for eksempel rensning af en tagrende eller udskiftning af en pære. Anvendes der for eksempel en spand, skal den kunne hænge på stigen, mens man arbejder.?

11. Der må ikke rækkes længere ud end en armslængde fra stigen.

12. Man må ikke stå højere oppe end stigens 3. øverste trin.

13. Der skal bruges egnet fodtøj med blød og skridsikker sål. Fodtøjet skal sidde fast på fødderne.

Arbejdstilsynets AT-vejledning "Brug at transportable stiger".
Find den ved at søge på ordene "Brug af transportable stiger" på Google.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle