Lancerer kombivaccine mod colidiarré og tarmbrand

Porcilis ColiClos beskytter mod coli og clostridie-infektion men kræver kun én injektion med to ml.

Pocilis ColiClos kan afløse Toxicol og Porcilis Coli6C, der hidtil har været anvendt til beskyttelse af pattegrise mod tarmbrand og coli-diarre. Der er imidlertid tale om en videreudvikling, som også betyder, at soen danner antistof mod LT-toksin.

»Vi håber særligt, at svineproducenterne vil opleve en forbedret effekt af den nye vaccine, når det drejer sig om clostridie-infekion,« siger teknisk ansvarlig, fagdyrlæge John Haugegaard, MSD Animal Health.

Hollandske forsøg

Forsøg i hollandske besætninger har vist gode resultater, ikke mindst i besætninger hvor det er Clostridium perfringens type A, der er mistænkt som hovedårsag til diarréproblemer hos pattegrisene.

En fordel ved den nye vaccine er desuden, at dosis kun er på to ml i stedet for fem ml, som var standard med de hidtil kendte vacciner Toxicol og Porcilis Coli6C.

»Dosis kan reduceres, fordi der både er anvendt et nyt bærestof i vaccinen, og fordi de aktive indholdsstoffer er mere koncentrerede i forhold til tidligere vacciner,« forklarer John Haugegaard.

Han kalder den nye kombivaccine en opgradering i forhold til tidligere kendte vacciner, både hvad angår forventet effekt, og ved at dosis er reduceret i forhold til tidligere.

”Derfor forventer vi, at vaccinen sætter standarden inden for kombinationsvacciner mod coli- og clostridieinfektioner i danske svinebesætninger,” siger John Haugegaard.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle