Roer er vejen til billige FE og miljøvenlig energi

Dårlige majsår har kostet ydelse på Fruerlund ved Kjellerup. Ejeren, Carl Ejnar Sørensen, peger på roer som favoritafgrøden.

»Vi er næsten en måned bagefter i forhold til et normalt år. Sidste år såede vi roer 18. marts.«

Carl Ejnar Sørensen lyder dog ikke pessimistisk over den lange vinter. Vintersæd eller raps er der ikke noget af på kvægbedriften Fruerlund ved Kjellerup, og frøgræsset på 23 hektar, som netop får gylle, ser ud til at have klaret skærene. Om det samme gælder for alle de 115 hektar med slætgræs af blanding 47 er dog lidt mere usikkert.

Ydelsen fra de cirka 400 køer ligger på cirka 10.000 kg mælk, hvilket ejeren langt fra er tilfreds med. Førhen gav køerne cirka 11.500 kg.

»Forklaringen er især, at majsensilagen fra 2012 er for ringe,« konstaterer Carl Ejnar Sørensen.

Han forsøger hurtigst muligt at forbedre situationen med cirka 30 hektar ærtehelsæd, der tages som grønært, men desuden skal der flere roer ind i markplanen, nemlig cirka 30 hektar.

»Vi må konstatere, at majs indebærer en vis risiko på kold jord her i det midtjyske,« tilføjer kvægbonden, der alligevel bevarer 109 hektar majs i planen.

Han ser dog roer som et mere primært grovfoder i fremtiden, og som »roepartner« for DLF skal han i år afprøve fem sorter plus et antal for KWS. Han set samtidig roer som en vigtig form for biomasse til biogas.

»Vi kæmper jo for masser af FE til en lav pris. Det kan roerne levere,« siger Carl Ejnar Sørensen, der gerne påtager sig at dyrke foderroer for andre. Han konstaterer:

»At dyrke roer er 95 procent management.«

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle