Jesper Tambour fravalgte løbeafdeling, da han byggede til 1.000 søer sidste sommer. Det fortryder han ikke.
Jesper Tambour er glad for, at han indrettede sin nye stald uden løbeafdeling.
”Det fungerer fint, at drægtighedsstier er ens,” fastslår han.
Han er også godt tilfreds med ikke at skulle flytte søerne efter løbning.
Orner i vogn
I stedet er det ornerne, der bliver flyttet til gangene foran af de 17 drægtighedsstier, der hver har plads til 46 søer.
Ornevognene er en rigtig god investering i forbindelse med løbning, ja, nok nærmest en betingelse for succes, når man som Jesper Tambour bygger uden løbeafdeling.
”Vi har to ornevogne. En til hver række i drægtighedsstien,” forklarer han.
Også når poltene skal insemineres, bruger han ornevognene.
De bliver ganske enkelt kørt helt ind i stien, hvor de ni polte flokkes om ornen.
”Så er det bare med at inseminere løs,” fortæller Jesper Tambour.
Samtidig med at han startede besætningen op begyndte han at bruge Altresyn, som brunstsynkronisering. Det er han meget begejstret for. På den måde er der fuldstændig styr på, at der hver uge kommer ni polte frem til løbning.
”Lige fra det tidspunkt, hvor jeg modtager poltene, ved jeg, hvilken uge de skal løbes. Det giver et fantastisk godt overblik,” fastslår han.
Strøet leje
Drægtighedsstierne er indrettet med to rækker med hver 23 bokse. Arealet mellem boksene er 310 cm bredt, hvor der er miljøspalter. Arealet strøs en gang om ugen med cirka 100 kg halm.
”Søerne træder selv halmen gennem spalterne, men de æder også meget af det,” forklarer han.
Han vil gerne reducere halmforbruget af hensyn til lettere at kunne pumpe gyllen. Han eksperimenterer derfor med en lavere tildeling, men med fortsat at bruge så meget, at der er et velstrøet leje til søerne at ligge i.
Han overvejer også, om det ville være bedre at montere to halmhække pr. sti frem for den manuelle tildeling.
”Jo mere søerne nærmer sig faring, jo flere trækker ud fra enkeltboksene og ligger ude i halmen,” fortæller han.
I begyndelsen ligger hovedparten af søerne derimod i boksene.
Halm og linespil
Under spalterne er der linespil, som kører hver morgen.
Indretningen med en boks pr. so giver mulighed for at tildele ekstra foder til udvalgte søer.
”Alle søer med en kraftig rød streg i nakken får en skovlfuld tørfoder, når vi kører rundt med fodervognen,” siger han.
I gennemsnit er det højst en håndfuld søer ud af 46, der får ekstra foder.
”Huldet er mere jævnt, end jeg havde forventet,” fortæller han.
Derfor fortryder han heller ikke, at han ikke fik transponderstationer.
”Der er selvfølgelig mere jern i min stald end i en transponderstald. Til gengæld kan alle medarbejdere finde ud af at passe søerne med denne indretning,” fastslår Jesper Tambour.
Højt til loftet
Et andet punkt, han er glad for, er, at der er højt til loftet. Stalden er indrettet med stålspær og Troltekt-plader på loftet. Alle lysstofrør og foderrør er stroppet ned, så de kan nås med en almindelig stige fra staldgulvet.
”Det kan godt være, det var lidt dyrere at bygge med stålspær end med saksespær, men jeg giver gerne lidt mere for at have et stort staldvolumen,” forklarer Jesper Tambour.
Han har heller ikke oplevet problemer med, at stalden var kold i vinter.
»Jeg har hørt fra andre, at de skal have varme på om vinteren. Det er ikke nødvendigt her,« fastslår han.
