Avlerforening kræver navne på minkfarme

Dyremishandling skal stoppes øjeblikkeligt, men dyreaktivister interesserer sig mere for pr end mink

Dansk Pelsdyravlerforening er lige så chokeret over billeder af mink, der lever under kummerlige forhold, som Dyrenes Beskyttelse.

"Sagen er rigtig træls, og vi er godt trætte af den. Vi gør, hvad vi kan, for at dyrene har ordentlige forhold, men vi er også nødt til at acceptere, at vi har med dyr at gøre," siger formanden for pelsdyravlerforeningen, Kaj Kristensen.

Anonyme billeder

Billederne er blevet overdraget anonymt til dyreaktivistgruppen Anima i 2011 og er i ugens løb blevet vist i TV Avisen.

Avlerforeningen har derfor bedt DR om at udlevere navne og adresseoplysninger på de pågældende farme, så avlere kan blive anmeldt til de relevante myndigheder.

"Vi har bedt DR om at sende os oplysninger på de 27 avlere, så den eventuelle dyremishandling kan blive stoppet," siger formand Kaj Kristensen.

Vil ikke give oplysninger

DR har ikke ønsket at give oplysningerne videre, og derfor har pelsavlerne henvendt sig til Fødevarestyrelsen og bedt om hjælp til at få de ønskede informationer.

"Det er i alles interesse at stoppe dyremishandling i det øjeblik, at man får kendskab til, at noget sådan finder sted," siger Kaj Kristensen, der mener, at aktivisterne kærer sig mere om deres pr-kampagner end om de berørte mink.

Efter udsendelsen har Dyrenes Beskyttelse meldt pelsdyravlerforeningen til politiet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle