Krise har effektiviseret kvægfolk

Mælkeproducenterne er blevet dygtigere under krisen - og udviklingen fortsætter.

Mere mælk, bedre reproduktion, en dødelighed, der er bremset op...

Mælkeproducenterne kan se tilbage på et år, hvor de er blevet bedre til meget, konstaterede direktør for Landbrug og Fødevarer, Kvæg, Gitte Grønbæk, på kvægkongressen.

Samtidig er priserne på mælk steget og økonomien forbedret med 1,2 millioner kr. i gennemsnit. Det er dog ikke nok til at sikre, at der i gennemsnit er overskud på at producere mælk. Ud af 200 bedrifter, der har fået lavet regnskab, er der i gennemsnit et underskud på 200.000 kroner.

Gitte Grønbæk hæftede sig ved, at den bedste tredjedel har et driftsresultat på omkring 800.000 kroner.

"Der er stadig plads til forbedringer på mange områder," slog hun fast. Hun advarede også om, at en enkelt procents stigning i renteudgifterne svarer til, at mælkeprisen falder 15 øre.

Kampagner viser ansvarlighed

En række kampagner for lavere kalvedødelighed, kodødelighed, sunde klove og bedre mælkekvalitet skal i fremtiden være med til at hjælpe mælkeproducenterne til at få en bedre bundlinie.

Et af de områder, der for alvor kan flytte penge over på bundlinien er en øget grad af selvforsyning. Er man i stand til at øge selvforsyningsgraden fra 60 til 72 procent kan man hente 800 kr. mere på hver årsko, påpegede Gitte Grønbæk.

Der er også rigtig mange penge at tjene på at undgå tab fra mark til foderbord. I et projekt gennemført af

L&F Kvæg sidste år var der en forskel i tabet på otte procent på en række i forvejen dygtige bedrifter.

Endelig er det et må at hæve fodereffektiviteten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle