LMO fik også i 2010 sorte tal på bundlinjen.

LMO fik i 2010 et overskud på den primære drift på 0,7 mio. kr. ud af en omsætning på 170 mio. kr.

Det er ifølge bestyrelsesformand Steen Vindum særdeles tilfredsstillende, at LMO på trods af en række ekstra udgifter blandt andet til flytning og en omlægning af hele IT-systemet har formået at nå det budgetterede resultat.

Fra seks til to huse

2010 blev et år med rigtig mange forandringer for LMO.

"I 2010 skulle vi løsrive os fra den gamle struktur med seks huse og etableres i de to huse, der fremover danner grundstammen i LMO. Men det måtte ikke ske på bekostning af kunderne, den stabile økonomi eller kompetencerne i form af medarbejderne. Derfor er det også med tilfredshed, at vi kan konstatere, at vi har nået et positivt resultat," forklarer direktør Jan Winther.

Succes med byerhverv

2010 var det første år med en selvstændig afdeling for byerhverv. Satsningen har vist sig som en succes:

"Vi kan se, at vi er overordentlig konkurrencedygtige og samtidig kan levere en høj kvalitet inden for disse erhverv," siger Jan Winther.

Det har resulteret i en væsentlig tilgang af nye kunder til afdelingen, som således allerede i sit første leveår har leveret et positivt økonomisk bidrag til aktiviteterne i LMO.


Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle