Aarhus-forsker: ’Second opinion’ kan føre til skrappere reduktionskrav

Det havde selvfølgelig været stærkt opsigtsvækkende, hvis det havde lydt anderledes, men i landbruget skal man ikke forvente, at den kommende ’second opinion’ af det faglige grundlag i vandplanerne kommer til at medføre store ændringer.

Det mener professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet, der har speciale i vandmiljø, og som ofte har stået for skud, når der i landbruget er kritik af de kvælstofmål, som der er indlagt i vandplanerne. Han var en af de forskere fra Aarhus Universitet, som i december 2020 var med til at levere nye tal for kvælstofmålene i de vandplaner, som lige nu er i høring. En maksimal udledning på cirka 37.000 ton, lød tallet på.

Beregningerne blev dengang straks mødt med massiv kritik fra landbruget, og en samlet blå blok kaldte målene for helt uacceptable og krævede, at andre forskere end dem fra Aarhus Universitet kom på sagen. Det blev en realitet efter landbrugsaftalen fra sidste år. Inden aftalen blev indgået lød det blandt andet fra Venstre, at måltallene er 'helt på månen'.

Da udkastet til vandplanerne blev præsenteret i december 2021, lød det fra viceformand i L&F, Thor Gunnar Kofoed, at han er helt sikker på, at når der kommer en ’second opinion’, så får man bekræftet det, som Landbrug & Fødevarer hele tiden sagt. Nemlig at der i vandplanerne er for ensidig fokus på kvælstof og for lidt på andre presfaktorer.

Arbejdet med ’second opinion’ er så småt startet i denne måned. 

Godt med faglig diskussion

Fra Stiig Markager lyder det, at han ikke har noget som helst imod, at andre forskere skal gennemgå det arbejde, som er lavet på Aarhus Universitet.

- Vi er altid interesserede i at have en faglig diskussion om det, vi laver. Det er jo den eneste måde, som vi kan blive klogere på. Og det er sådan set det, der er essensen i forskning, siger han.

Stiig Markager fortæller, at han har bemærket, at Landbrug & Fødevarer og andre forventer nogle helt andre målsætninger, når de endnu ikke udpegede internationale eksperter bliver færdige med deres ’second opinion’.

- Det ved jeg godt, at det er en dagsorden for dem. Og det synes jeg, er dumt af dem. Det som de gør, det er jo sådan set bare, at de forsinker en proces, som skal foregå alligevel, og som bliver dyrere for landbrugserhvervet for hver dag, der går, siger Stiig Markager.

Ingen sikkerhedsmargin i tal

Han fortæller, at måltallet på de cirka 37.000 ton sagtens kan vise sig at være endnu lavere. De 37.000 ton stammer fra et grundscenarie og er blandt andet afhængig af, hvor meget fosfor man samtidig reducerer udledningerne med.

- Det her landstal (de 37.000 ton) betyder, at man lige nøjagtig når det, som hedder ’god økologisk tilstand’. Det vil sige, der er ikke indbygget nogen sikkerhedsmargin. Der er heller ikke indbygget nogen direkte effekt af klimaforandringer, som også kan øge behovet for reduktioner, lyder det fra Stiig Markager.

Han påpeger videre, at når man taler om, at udledningen ikke må være højere end 37.000 ton, forudsætter det, at man når præcist det nødvendige i alle delvandområder. Man kan altså ikke ved at overopfylde reduktionsmålet i et område slippe for at reducere mindre i et andet område.

- Så der er altså en række faktorer, der kan betyde, at man kan komme til at tale om behov for større reduktioner, end der nu er lagt op til, når det her overstået, siger Stiig Markager.

Tager højde for årstidsvariation

Hos Landbrug & Fødevarer har man ikke lagt skjul på, at man ønsker, at der efter en ’second opinion’ bliver taget øget højde for, hvornår på året, at kvælstof bliver udledt. Det kan have væsentlig betydning, lyder det fra organisationen, for et endnu ukendt antal fjorde for, hvornår de kommer ’god økologisk tilstand’,  men det tager de nuværende vandplaner ikke højde for. 

Argumentet her er, at for de fjorde - blandt andet Karrebæk Fjord på Sjælland - at det er udledningerne om sommeren, der er de vigtigste. Og om sommeren er udledningerne fra landbruget ikke særligt store.

Fra Stiig Markager lyder det, at det er detaljer, som det ikke giver særlig meget mening, at tale om på nuværende tidspunkt. 

- Vi skal altså reducere udledningerne med 40 procent i gennemsnit lige nu.  Så er det altså ikke særlig hensigtsmæssigt, at man diskuterer, om vi skal ned på en udledning på enten 38.000 tons eller 42.000 tons.

- Lå vi i dag på årlige udledninger på omkring de 45.000 tons i stedet for omkring de 60.000 tons, så ville flere vandområde enten være i god økologisk eller tæt på. Og så ville vi kunne regne meget mere præcist på det. Men vi er meget langt væk fra skiven lige nu og prøver at ramme plet, siger han.

Fra Stiig Markager lyder det videre, at de nuværende modeller, som det ser ud lige nu, i tilstrækkelig grad tager højde for såkaldt årstidsvariation.

Er usikre tal

Han medgiver, at de måltal, som Aarhus Universitet har lagt frem, og som altså nu bliver benyttet i vandplanerne, er behæftet med store usikkerhed.

- Det indrømmer vi også. Det her er svært. Vi siger på ingen måde, at det vi har lavet, er korrekt ned til tredje decimal. Vi siger helt åbent, at der er usikkerheder, men usikkerhederne går altså begge veje, lyder det fra Stiig Markager.

Vil kunne tale med eksperter i ’second opinion’

Det er ikke første gang, at internationale forskere skal gennemgå det faglige arbejde, som ligger til grund for kvælstofmålene i vandplanerne. I 2017 skete der også en international evaluering. Dengang måtte forskerne fra blandet andet Aarhus Universitet ikke tale med de internationale eksperter. Står det til Stiig Markager, så skal det dog være anderledes denne gang.

- Det der show, som vi havde sidste gang, hvor vi ikke måtte tale med de fem internationele forskere, som sad i det panel, det var jo dybt uhensigtsmæssigt. Det er jo ikke en måde at have en videnskabelig diskussion på, siger han.

Han fortæller, at han ikke ønsker, at noget skal være skjult. 

- For mig at se kan vi sagtens gøre det her på offentlige møder, hvor landbruget og alle andre kan følge med. Den der forestilling om, at vi kan manipulere de her mennesker, som skal lave den her ’second opinion’, til at mene noget andet, så undervurderer man altså de menneskers integritet, siger Stiig Markager.

Tror heller ikke det rykker meget

Fra professor Jørgen E. Olesen, leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, lyder det, at han som Stiig Markager synes, at det er fint, at man får nogle andre til at kigge på hele området omkring det faglige grundlag omkring vandplanerne.

- Det her er jo ekstremt diskuteret, så hvis det kan skabe mere ro på hos alle interessenterne, er det jo godt, siger han.

Til spørgsmålet, om Jøgen E. Olesen så forventer, at en ’second opinion’ kommer til at få nogen konkret betydning, lyder svaret:

- Nej, det tror jeg ikke. Det, vi har lavet fra Aarhus Universitet på både den ene og den anden måde, har vi jo arbejdet med i rigtig mange år. Vi har gode data og en rigtig god forståelse for dem. Og den forståelse er jo ikke anderledes, end den er i resten af verden. Jeg har meget svært ved at se, at det her kommer til at ændre noget voldsomt, siger Jørgen E. Olesen.

Ikke i tvivl

I marts 2021 lød det fra professor Karen Timmermann, der idag er på DTU, men som tidligere var ansat på på Aarhus Univerversitet, og som var med til at udføre de beregninger om måltal, som der nu skal genvurderes, at hun også er sikker på, at en second opinion ikke kommer til at ændre noget.

- Hvis andre genberegnede målbelastningerne, ville de komme til stort set samme resultat. Det er jeg nærmest ikke i tvivl om, sagde Karen Timmermann til  jordbrugsakademikernes fagblad, JAAktuelt, i marts 2021.

Hun forklarede, at der bag de cirka 37.000 ton kvælstof om året ligger to forskningsmæssige tilgange, der 'næsten er så forskellige, som de kan være.' 

Der er endnu ikke sat navne på, hvilke internationale eksperter det er, som skal stå for den nye internationale evaluering. Arbejdet med 'second opinion' ventes først afsluttet ved udgangen 2023. Først herefter skal politikerne lægge sig fat på de endelige reduktionsmål.