AC Farming-direktør tror stadig på projektet

Driften er positiv selvom noteringen på smågrise er faldet til under 300 kr.

Selvom han på en enkelt dag i sidste uge fik over 140 opkald fra kreditorer, der var urolige for deres penge, regner Jan Rodenberg ikke med, at det bliver nødvendigt med hverken en konkurs eller en rekonstruktion af AC Farming A/S, der lige nu mangler likviditet til at betale regningerne.

"Kreditorerne viser en meget stor forståelse for vores situation".

"Samtidig viser vores økonomi, at vi har en positiv drift. Vi tjener penge på at producere smågrise, selvom noteringen er faldet til under 300 kr. for en smågris", siger adm. direktør Jan Rodenberg til landbrugsavisen.dk.

Skarpe rutiner

Han er fuld af fortrøstning, når det gælder om af finde de penge, der skal til for at skabe en sund økonomi i AC Farming.

"Idéen med AC Farmning er bare rigtig god", lyder det fra Jan Rodenberg, der i korte træk forklarer konceptet og selskabets forretningsmodel således:

"Vi køber nogle landbrug på et tidspunkt, hvor prisen er i bund. Vi indfører nogle skarpe rutiner og strømliner produktionen, så effektiviteten kommer helt i top".

banket op fra ingenting

Siden starten for to et halvt år siden har AC Farming bygget selskabet op fra ingenting til, at der i dag er 8.300 søer, og produktionen snart runder 250.000 smågrise om året. Dertil kommer en produktion på omkring 20.000 slagtesvin.

AC Farming ejer desuden 2.200 hektar. Produktionen sker på seks lokaliteter og 18 sites i Syd- og Midtjylland.

Læs mere og få overblikket over AC Farming-sagen i LandbrugsAvisen 5. september 2018.

Emneord

AC Farming Tema

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle