Advokat og erhvervsmand træder ind i nordjyske rigmænds investeringsselskab

Investeringsselskabet Agrio, der er stiftet Peter Bagge-Nielsen og også har Henrik Hougaard som medejere, har fået to nye investorer med i ejerkredsen.

Henrik Hougaard og Peter Bagge-Nielsens jord-partnerskab, investeringsselskabet Agrio, har fået to nye investorer med om bord i form af Jens Frost Mikkelsen, der ejer selskabet Intego, og Rasmus Haugaard, der er partner i advokatfirmaet Haugaard Braad.

Det skriver Agriwatch.

Rasmus Haugaard bliver ny bestyrelsesformand for selskabet. 

Den nye formand ønsker ikke at oplyse til Agriwatch, hvor mange penge de to nye ejere har skudt i Agrio, men selskabskapitalen stiger fra 11 til 22 mio. kroner konstaterer mediet.

Selskabet Agrio, der blev stiftet i 2019 af Peter Bagge-Nielsen har siden marts 2021 købt en større mængde jord i området omkring Frederikshavn og i august 2021 rådede selskabet over næsten 800 hektar. Meldingen på daværende tidspunkt var, at der fortsat var planer om udvidelser.

I august fortalte den daværende formand for selskabet, Andreas Heegaard Christiansen om planerne om at invitere flere investorer inden for som medejere af Agrio.

 -Vi vil med Agrio gerne gøre det mere tilgængeligt at investere i landbrug, både for investorer med landbrugskendskab i forvejen, men også for andre erhvervsfolk, der måske har noget likviditet i overskud og gerne vil fordele deres investeringer på flere aktivklasser, forklarede han dengang

- I det tilfælde kan landbrug være en interessant spredning af en portefølje, og vi vil gerne gøre Agrio til et seriøst og attraktivt investeringsobjekt, lød det.

 Andreas Heegaard Christiansen fortalte, at virksomheden er struktureret med et ejendomsselskab og et driftsselskab, hvor ejendomsselskabet håndterer selve ejendomsdriften, udlejning af boliger, erhvervslejemål, jagt osv. 

- Driftsselskabet Agrio Farming forestår selve landbrugsdriften, uddybede formanden. 

- Vores strategi er på nuværende tidspunkt planteavl med fokus på højværdiafgrøder. Vi kommer til at beskæftige os med blandt andet kartofler og frøgræs, lød det.

Henrik Hougaard er tidligere ejer af Skiold og derudover kendt for sine landbrugsinvesteringer; blandt andet som storaktionær i First Farms og ejer af landbrugene Skaarupgaard og Eskjær Hovedgaard i Nordjylland. Henrik Hougaard belv medejer af Agrio i marts 2021og siden har Agrio købt en række ejendomme i Frederikshavn-området.

Peter Bagge-Nielsen er kendt for at være medstifter af det succesfulde måltidsselskab Skagenfood sammen med hustruen Betina Kühn. Han fungerer som direktør i Agrio og datterselskabet Agrio Farming.

 

 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle