En stor gruppe minkavlere ser ud til at falde uden for væsentlige dele af aftale om erstatning til minkbranchen, påpeger advokat, der håber at kunne råbe politikerne op.
Hvad betyder 'handel og vandel'? Det er det store spørgsmål, som rigtig mange minkavlere lige nu er nødt til at afvente dommen af.
For ifølge aftalen om erstatning til minkavlerne, så har aktive minkavlere, der har skåret ned i deres produktion de seneste år, kun udsigt til at få erstatning for markedsværdien af deres produktionsapparat - og dermed f.eks. ikke erstatning for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030.
Disse avlere skal i stedet kompenseres ud fra princippet om "handel og vandel", fremgår det af aftaleteksten. Det sætter advokat Søren Nørgaard Sørensen, der har læst aftalen igennem, dog spørgsmålstegn ved rimeligheden af.
"Som vi læser aftalen, ser det ud til at en stor gruppe minkavlere vil falde ind under den såkaldte 'alternative opgørelsesmetode', hvor det ser ud til, at de ikke er berettiget til erstatning for den tabte indtjening i 2022 - 2030", siger Søren Nørgaard Sørensen, der er advokat og ejerpartner hos HjulmandKaptain og har speciale inden for bla. ekspropriation.
"Det mener jeg ikke er ubetinget rimeligt, faktisk er det ret problematisk, især hvis man kan bevise, at man har et aktivt erhverv, man blot har sat i dvale i en periode", siger han til landbrugsavisen.dk.
Frygter A- og B-hold
"Handel og vandel" betyder, at der skal foretages en vurdering af markedsværdien af avlernes produktionsapparat, og det er dén vurdering, som både avlerne og advokat Søren Nørgaard Sørensen frygter bliver lavere efter en de facto nedlukning af erhvervet.
"Spørgsmålet er, hvad det er værd i dagens marked, hvor det er ulovligt at holde mink - så er det måske ikke så meget?", spørger advokaten retorisk.
Og det betyder noget, for det er i erstatningen for den fremtidige indtjening at pengene ligger, da den ifølge aftalen er skattefri.
Ifølge tal fra Danske Minkavlere har op mod en tredjedel af de danske minkavleres produktionsapparat stået tomt i 2020, og dermed rammer den alternative opgørelse af erstatningen rigtig mange minkavlere.
"Er det rimeligt, at de avlere, der på grund af dårlige skindpriser og konjunkturer har taget et måske meget fornuftigt valg om at skære ned lige i de år, ikke skal have samme erstatning, som dem der bare er fortsat med fuld kraft? De avlere, der måske har været kloge og skåret ned, har jo altså også mistet retten til deres virksomhed og at holde dyr - og de har krav på samme erstatning", siger Søren Nørgaard Sørensen, der frygter at det deler minkavlerne op i et skævt A- og B-hold.
Håber politikerne er vågne
Problematikken har også forarget minkavler Michael Kristensen, der på grund af de dårlige priser valgte at nedpelse sine dyr i 2019, og derfor havde en tom farm i 2020. Planen var ar starte op igen i 2021 - men lige nu betyder det valg, at han ser ud til over hovedet ikke at kunne få dækket samme tab i indtjening frem mod 2030, som andre avlere vil få.
"Det er helt skævt, for jeg står jo ligesom alle andre avlere også med et stort produktionsapparat, der er blevet værdiløs over natten", har Michael Kristensen tidligere forklaret til landbrugsavisen.
Men der er håb endnu, og det er derfor advokat Søren Nørgaard Sørensen nu råber op.
"Jeg håber, at nogen vil tænke sig rigtig godt om, inden de egentlige bekendtgørelser for udbetalingen af erstatningen er skrevet - jeg håber, vi kan nå at ændre det her", siger Søren Nørgaard Sørensen.
"De avlere, der ikke har haft produktion i 2020 og reelt var på vej ud af erhvervet, skal selvfølgelig ikke have samme erstatning, men for de avlere, der stadig har en gyldig produktionstilladelse, og havde en plan om at starte op igen, de skal have ret til at bevise, at de stadig var aktive minkavlere, som f.eks. fortsat har deres CVR-nummer og stadig betaler forsikringer mv.".
Kan komme i konflikt med grundloven
Af aftalen om minkerstatningen fremgår det, at minkavlerne har ret til "fuldstændig erstatning".
"Selvom aftalen undlader at tage stilling til, om der var tale om ekspropriation eller ej, så står vi nok ikke mange tilbage, der ikke er i tvivl om, at indgrebet eller i hvert fald dele heraf, er af ekspropriativ karakter", siger Søren Nørgaard Sørensen.
Dermed kan man ikke forskelsbehandle avlerne, og på forhånd i en politiske aftale afskære en gruppe af avlerne fra at kræve fuld erstatning - i hvert fald ikke uden, at det bliver problematisk i forhold til grundlovens pragraf 73, lyder det.
"Alle avlere, der udsættes for et ekspropriativt indgreb har ret til fuldstændig erstatning og bør stilles ens. Hele aftalen bærer præg af, at man allerede har vurderet, at den ekspropriationsretlige grundbetingelse for at kunne kræve erstatning, nemlig ”aktualitet”, er opfyldt og når man så er erstatningsberettiget så skal man også kunne kræve erstatning efter de samme principper", siger Søren Nørgaard Sørensen.
Aftalen om minkerstatningen blev indgået af Regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance den 25. januar.
Faktaboks
Fra aftaleteksten:
Avlere med produktion i 2020, som i året kun har udnyttet deres kapacitet delvist, vil kunne modtage erstatning også for den uudnyttede kapacitet. Denne uudnyttede kapacitet erstattes efter opgørelsesmetoden baseret på ”handel og vandel” jf. afsnit 1.4.
