Advokat: Veterinærdirektør blander evidens og holdning sammen

Interesseorganisationers holdninger er ikke evidens, det er holdning. Styrelsen skal følge reglerne baseret på fagligt tilsyn.

Når både landbruget er vildt utilfredse, og Dyrenes Beskyttelse også er, må Fødevarestyrelsen være på rette vej med kontrollen af svinetransporter.

Det udtrykker veterinærdirektør Per Henriksen i en artikel på Landbrugsavisen.dk

Men den holder ikke i byretten påpeger advokat Hans Sønderby. 

Diskussionen er kommet op efter at Fødevarestyrelsen har ændret praksis i kontrollen af svins transportegnethed til eksport. Den nye linje har angiveligt hårdere end før, hvilket stresser landmænd og dyrlæger voldsomt. 

Torsdag eftermiddag sendte en gruppe, der repræsenterer 90 procent af danske svinedyrlæger, et brev til ministeren med en sønderlemmende kritik af den nye praksis. 

Ifølge advokat Sønderby er det ikke nok at finde en praksis på baggrund af, at nogle organisationer mener noget. 

”Styrelsens opgave at påvise evidens for et indgreb. Dyrenes Beskyttelse er ikke evidens, de er en interesseorganisation, som har holdninger og prøver at påvirke befolkningen. 

Glidebane

Ifølge Sønderby må evidens tilvejebringes af dyrlægers faglige, professionelle vurdering af, hvad der sker. 

Han mener, at veterinærdirektøren  blander evidens og holdning sammen. Samtidig mener Hans Sønderby, at Fødevarestyrelsen bør oplyse, at Danmark har den laveste dødelighed under transport blandt de lande vi sammenligner os med.

”Det er nemlig evidens”, siger han.

Den offentlige sektor kan ikke gemme sig bag holdningsprægede foreninger som grundlag for indgreb. Hvis det var tilfældet, kunne ethvert myndighedsindgreb op til et Folketingsvalg begrundes med behovet for at tilfredsstille vælgerhavet, understreger advokaten, som mener det vil være en faglig og juridisk glidebane. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle