Afdelingschef: Fødevareministeriet vidste godt, at der manglende hjemmel til minkaflivning

I Fødevareministeriet var der ingen slinger i valsen halvanden måned før ordren om nedslagtning af alle mink. Der ville ikke være hjemmel til at aflive alle mink i Danmark.

Allerede tilbage i september 2020 var der en klar overbevisning i Fødevareministeriet om, at en aflivning af alle mink - også de raske - ville kræve ny lovhjemmel.

Flere dokumenter bekræfter, at emnet blev drøftet i Fødevareministeriet i midten af september 2020.

Emnet blev bl.a. behandlet i en mailkorrespondance, der torsdag blev fremlagt ved det første møde i Minkommissionen.

I korrespondancen er der beskrevet flere scenarier i forhold til håndtering af de smittede mink. Et af dem omhandlede konsekvenserne ved en decideret aflivning af alle mink i Danmark.

Her lød vurderingen:

"Der er pt. ikke juridisk hjemmel til aflivning af "ikke syge" (dvs. raske dyr), hvorfor en sådan juridisk hjemmel skal etableres".

Mailen var bl.a. i hænderne på Katja Goodhew, der der regnes som en af de tre centrale medarbejdere i Fødevareministeriet, der sammen med afdelingschef Tejs Binderup, der i dag sidder i vidneskranken i Minkkommissionen, arbejdede med minksagen.

Netop den manglende lovhjemmel - og ikke mindst, hvornår og hvordan den blev drøftet - er helt central for udspørger Jakob Lund Poulsen i Minkkommissionen.

Ifølge regeringens redegørelse nåede denne centrale information nemlig først frem til statsminister Mette Frederiksens flere dage efter, at hun på et pressemøde havde beordret alle mink i Danmark aflivet i november i 2020.

Men i Fødevareministeriet var der ifølge afdelingschef Tejs Binderup aldrig tvivl om, at en nedslagtning af alle mink ville kræve ny lovhjemmel.

"Der var ingen tvivl hos os om, at der ikke ville være hjemmel til at slå alle mink ned", lød det fra ham i vidneskranken.

Emneord

mink , minkkommissionen , coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle