Der er en naturlig forklaring på, hvorfor udvaskningen i 2017 var højere end ministeren forventede, forklarer Troels Toft, sektordirektør på Seges.
Landbruget bliver lige nu kritiseret af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen for ikke at levere et fald i udledning af kvælstoffet til vandmiljøet i 2017. Baggrunden er en ny NOVANA-rapport, der udkom i mandags, som viser en årlig status på vandmiljøets tilstand. Den viser, at der i 2017 blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet, når der er korrigeret for nedbør. Dermed lå udledningen ikke lavere, som ministeren forventede, men i stedet på niveau med de foregående år.
Men det er der en naturlig forklaring på, fortalte sektordirektør på Seges, Troels Toft på Plantekongressen
"Biomassekort over alle Danmarks hvedemarker, målt fra satellit, viser, at hvedemarkerne på nuværende tidspunkt er i meget bedre form end de var for et år siden, Der står meget mere biomasse ude på markerne nu end på samme tidspunkt sidste år, hvor efteråret havde været meget vådt, og såning derfor var sket sent - med strukturskader og dårlig udvikling af både vintersæd og efterafgrøder til følge".
"Den store ekstra biomasse har betydet et markant højere kvælstofoptag i både hvede-, raps- og efterafgrøde-marker i efteråret 2018. N-optaget har været mindst 20-30 kg N pr. hektar større end i efteråret 2017. Det svarer til et meroptag på mindst 40.000 tons kvælstof på landsplan", sagde Troels Toft.
Den større udvaskning, som fremgår af NOVANA-rapporten, måtte altså forventes i det fugtige og sene efterår 2017, hvor hverken efterafgrøder eller vintersæd var særligt godt udviklet til at opsamle kvælstof.
Troels Toft understreger, at når man sammenligner en udvikling over flere år, er det enormt vigtigt, at der er klimanormaliseret rigtigt, efter de store udsving som klimaet giver. Det gælder både det våde efterår 2017 og tørken 2018.
"Vi forventer faktisk en faldende tendens i udvaskningen, når der er klimakorrigeret", sagde han.
