Aflyst åbent hus: To vidt forskellige forklaringer

Uenighed om pris? Eller manglende evne til betaling?

Mystikken om aflysningen af åbent hus AC Farmings og Gråkjærs nye spektakulære svinestalde i Riis ved Give, breder sig. De to parter fortæller hver deres version af sagen.

Hos AC Farming lyder forklaringen kort og godt, at der er uenighed om prisen. Derfor har AC Farming ikke betalt de seneste regninger til Gråkjær, oplyser adm. direktør Jan Rodenberg, AC Farming A/S.

Den forklaring undrer landbrugsdirektør Martin Rindom fra Gråkjær sig over:

"Det er helt nyt for mig, at vi ikke er enige om prisen. Der ligger aftaler på alt det, vi har bygget, og vi har bygget fuldt ud, hvad vi har aftalt, og vi kunne have været 100 procent færdige med det hele til åbent hus på fredag", siger Martin Rindom.

"Vi har været i dialog med både ejerne og direktionen hos AC Farming i de seneste uger, og der har det været evnen til at betale regningerne, der er blevet talt om".

Gråkjær forlod byggepladsen på Birkebækvej torsdag i sidste uge. Dagen efter meddelte Gråkjær de alle de øvrige deltager i åbent hus-arrangementet, at det desværre måtte aflyses.

Jan Rodenberg hos AC Farming vil ikke kommentere yderligere på sagen, men bebuder at AC Farming kommer med en pressemeddelelse sent i aften eller i morgen.

 

 

Emneord

AC Farming Tema

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle