Afrikansk svinepest rammer endnu et europæisk land

Grækenland har registreret sit første tilfælde af smitte med afrikansk svinepest.

Endnu et europæisk land er blevet ramt af sit første udbrud af den frygtede sygdom, afrikansk svinepest (ASF).

Grækenland opdagede torsdag sit første tilfælde af smitte på en i en mindre svineavlsbedrift i regionen Serres i det nordlige Grækenland. Det har en embedsmand fra det græske landbrugsministerium udtalt, ifølge Reuters.

Serres ligger op mod den nordlige grænse mod Bulgarien. 

Alle svin i et område på tre kilometer fra farmen er blevet slået ned, mens transporten og salg af grise i et større område omkring gården er stoppet, som et led i en større plan for at stoppe spredningen af sygdommen.

"Vi er på vagt, vi er på standby, men vi er også helt klar til at handle som passende for at sikre, at sydommen ikke spredes", udtalte den græske landbrugsminister Makis Voridis.

Sydommen hærger i både asien og dele og østeuropa. Blandt andet har lyder det, at Vietnam er så hårdt ramt af afrikansk svinepest, at svinebestanden først er tilbage på normalt niveau om ti år, og i starten af januar betød endnu et udbrud af sygdommen i Bulgarien at omkring 24.500 svin skulle aflives.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle