Afrikansk svinepest rammer europæisk storby

Afrikansk svinepest har for første gang ramt en europæisk storby, efter de italienske myndigheder torsdag konstaterede et fund af den frygtede smitte i det nordlige Rom.

Smitten med afrikansk svinepest har endnu engang ramt Italien.

I starten af året begyndte et udbrud af smitten i det nordvestlige Italien i regionen Piemonte. Her er siden gjort mere end 100 fund af inficerede vildsvin, og nu har smitten, der er dødelige over for vildsvin og tamsvin, også ramt i det nordlige Rom.

Det beretter Landbrug & Fødevarer.

Fundet af et inficeret vildsvin er sket i en nationalpark i det nordlige Rom, der er kendt for at have mange vildsvin og også har oplevet tilfælde, hvor vildsvin har angrebet mennesker.

- Tilfældet med ASF i et vildsvin i Rom, hvor der er mange vildsvin, bekræfter bare, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark ikke har nogen vildsvin, siger Jens Munk Ebbesen, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer.

Ifølge Jens Munk Ebbesen er det første gang, at man ser fund af smitten så tæt på en storby.

Med det italienske fund i baghovedet understreger Jens Munk Ebbesen, at affald af pålæg og lignende skal undgås i naturen.

- Det er stadig vigtigt, at man husker ikke at smide madaffald i naturen. Fra L&F’s side gør vi opmærksomme på dette med skiltning og andet ved rastepladser. Samtidig skal man sikre sig, at smider man affaldet i en udendørs skraldespand, skal den været designet sådan, at den ikke kan væltes af et dyr, siger Jens Munk Ebbesen.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle