Afrikansk svinepest spreder sig hurtigt i Vietnam

Kun 14 dage efter første udbrud, er der konstatereret 33 udbrud af afrikansk svinepest.

I februar blev de første udbrud af afrikansk svinepest konstateret i Vietnam. Nu har sygdommen spredt sig, og landet er oppe på 33 udbrud fordelt på en række landsbyer.

De 22 nye udbrud blev offentligjort i mandags den fjerde marts. 

Det meddeler PigProgress 

De i alt 33 udbrud omfatter i alt 4,238 døde eller aflivede tamsvin, men endnu har myndighederne ikke rapporteret om udbrud på deciderede svinefarme.

Udbruddene er alle i det nordlige Vietnam og er, med undtagelse af ét, koncentreret omkring Hanoi

Nguyen Van Long, chef for epidemiologi ved Vietnams veterinære myndighed, pegede ved det første udbrud på, at smugling af dyr i grænselandet samt turisme gør det svært at kontrollere sygdommens spredning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle