Afrikansk svinepest spreder sig til endnu et europæisk land

Fire udbrud af afrikansk svinepest er bekræftet i Serbien, der dermed kan skrive sig på den listen over europæiske lande, der er ramt af den frygtede svinesygdom.

Serbien er ramt af afrikansk svinepest efter fire udbrud er gjort officielle af World Organisation for Animal Health (OIE).

Dermed er endnu et land i Europa ramt af svinesygdommen, der blandt andet raser hos nogle af Serbiens nabolande som Bulgarien, Ungarn og Rumænien, hvor fx sidstnævnte alene i perioden 29. juli til 4. august havde 213 nye tilfælde af afrikansk svinepest hos tamsvin og 22 vildsvin.

For Ungarn og Bulgariens vedkommende blev landene ramt af afrikansk svinepest i henholdsvis april og september 2018.

De serbiske tilfælde med afrikansk svinepest er fundet i små besætninger omkring hovedstaden Beograd.

Samlet syv svin er registreret med sygdommen, mens andre 114 svin er slået ned.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle