Agco dropper køb af korngigant

Agco dropper at købe en stærk spiller på kornhåndterings- og silomarkedet i Sydamerika.

I starten af året fortalte den amerikanske agrokoncern Agco, at de ønskede at købe en majoritet i Kepler Weber, en brasiliansk silo- og korntørringsgigant.

Det skulle give Agco en stærk position på korn- og silomarkedet i Syd- og Mellemamerika.

Det køb er nu røget i vasken, oplyser Agco i en meddelelse.

Det var meningen, at Agco skulle købe 35 procent af ejerandelen i selskabet af to brasilianske institutionelle investeringsfirmaer. Det lå der allerede en aftale om.

Herefter ville Agco købe resten af aktierne med det formål at afnotere firmaet fra børsen i São Paulo, skrev mediet World Grain dengang.

Nu er handelen med de to investeringsfirmaer annuleret - og købet af resten af firmaet ligeså.

Agco oplyser ikke, hvorfor købet er gået i vasken.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle