Agri Nord opfordrer landmænd til at deltage i Naturmødet

Landbruget er en del af naturen. En stor del endda.

»Derfor er det helt naturligt, at landbruget er en aktiv deltager i Naturmødet 23. til 25. maj på havnefronten i Hirtshals«, siger formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen.

Agri Nord deltager med en stand på Naturmødet, hvor der er fokus på, hvad landbruget gør for naturen.

I år gælder det særligt de vilde bier, hvor Agri Nord netop har stået bag en kampagne, hvor over 50 landmænd har sået 26 kilometer bi-striber med føde til de vilde bier. Men Agri Nord vil også fortælle om alle de andre tiltag, som landbruget gør; for eksempel vildt-striber, insektvolde og udtagning af kiler og remiser.

»Vi er i høj grad også på Naturmødet for at møde dem, vi er uenige med, og som ikke altid er enige i den måde, vi forvalter naturen på. Vi mener, det er afgørende, at begge parter får en forståelse for hinanden«, siger Carl Christian Pedersen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle