Agrocura bryder med Agromarkets

Agrocura-medarbejdere stopper som skribenter i AgroMarkets.

Travlhed på hjemmefronten gør, at to af Agrocuras medarbejdere stopper som skribenter hos AgroMarkets.

Agrocura, som er et datterselskab under LandboSyd, har siden etableringen i 2008 specialiseret sig i rådgivning indenfor finansiering og råvarer.

Agrocura har i dag 10 ansatte. To af Agrocuras medarbejdere, teamchef Jens Schjerning og chefanalytiker Troels Schmidt, har sideløbende med arbejdet i Agrocura medvirket som skribenter i AgroMarkets, som er en fælles rådgivningsenhed under DLBR.

Det har de ikke tid til længere, skriver Agrocura i en pressemeddelelse.

"På grund af Agrocuras stigende aktivitetsniveau og udbredelse i markedet bliver det sværere og sværere at have deltagelse i begge enheder," siger direktør Klaus Andersen.

"Derudover giver det ind imellem anledning til forvirring, at Agrocuras medarbejdere også skriver for AgroMarkets. Det tager vi nu konsekvensen af," siger han.

Jens Schjerning og Troels Schmidt har derfor dags dato opsagt skribentopgaven i AgroMarkets med endelig virkning fra d. 29/2-16.

Klaus Andersen fortæller, at Agrocura vokser i hele landet samt udlandet.

"Virksomheden har et meget stort potentiale, og vi sætter nu ressourcemæssigt yderligere turbo på, da vi har en klar ambition om fortsat at udvikle virksomheden og se hvor langt, det rækker. Vi smækker ikke med døren og takker for samarbejdet," slutter Klaus Andersen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle