12 sessioner på en snor: Det skal du opleve på AgroWeb onsdag og torsdag

Onsdag og torsdag byder vi bl.a på stor minkdebat, kåring af Fremtidens Landmand og studieinterview med manden bag en af årets største innovationer i dansk landbrug.

På AgroWeb byder vi på en masse økonomiske, faglige og personlige vinkler på landbruget – og sågar en kåring af Fremtidens Landmand.

Vi guider dig her til, hvad du kan opleve de sidste to dage – og giver dig linket til at melde dig til indlæggene. Senere bliver der også mulighed for at gense indlæggene - eks. hvis du har bedre tid i weekenden - her fra hjemmesiden.

ONSDAG:

Onsdag starter på den finansielle side:

FINANSUDSIGTEN: MEGET KAN SPÆNDENDE BEN, MEN OGSÅ MULIGHEDER..

Kl. 10.

Onsdag formiddag kan du høre Klaus Kaiser, Erhvervsøkonomisk chef hos Seges, tage temperaturen på økonomien og den finansielle udsigt for dansk landbrug i 2021.  Med coronakrisen, afrikansk svinepest, EU-reform og en ekstrem udvikling inden for økonomi og renter, er der mange ting, som kan spænde ben for landbruget, men også muligheder for et godt år.

Tilmelding: Finansiel udsigt for 2021 i dansk landbrug v. Klaus Kaiser, SEGES

 

Bagefter skal vi møde en rigtig vinder fra Agroindustrien.

 

HVOR BETYDER DEN DIGITALE GRIS FOR DIG?

Kl. 11

AgriSys modtog forleden som en af seks blot virksomheder tre Agromek Stars for sit overvågningssystem i svinestalden AutoPig. Med systemet registreres en lang række data i realtid på grisen, så landmanden får beslutningsstøtte omkring grisen meget hurtigere og mere intelligent. Direktør Mikael Kirk kommer i studiet og fortæller om udviklingen af den digitale gris.

Tilmelding:  Mød en Agromek Stars: Den digitale gris  

 

Og så bliver vi i grisens verden. For hvad kan vi egentlig forvente os på prisfronten?

 

HVORDAN SER DET UD MED SVINEPRISEN?

Kl. 12.15

Efter frokost kan du høre om markedssituationen for slagtesvin og smågrise, når Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer og Markus Fiebelkorn, Danske Svineproducenter kommer med prisprognoser om, hvor meget vi kommer til at eksportere.

Tilmelding: 360 grader svin

 

Og så skal vi til nogle rigtige helte. Tre dygtige landmand skal nemlig også kåres på dagen.

 

DE BLIVER FREMTIDENS LANDMAND

Kl. 13.30

Fremtidens Landmand kåres for 3. år i træk med en tale fra L&Fs direktør Anne Arhnung.

Med konkurrencen hylders 3 af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller.

Tilmelding: Fremtidens Landmand

 

Onsdagens program sluttes af med DanBred, der fortæller om svinegenetik i verdensklasse.

 

SÅDAN REALISERER DU DINE FREMTIDSPLANER MED SVINEGENITIKKEN

Kl. 14.15

Vi slutter dagen af med et indlæg fra DanBred, som vil fortælle om alt det, der også følger med, når du køber svinegenetik i verdensklasse fra DanBred. Vi kommer omkring alt fra hvordan vores danske formidlingskonsulenter kan hjælpe dig med dine indkøbsstrategier, hvordan vidensuniverset og Partnerservice kan støtte dig i hverdagen og hvordan du realiserer dine fremtidsplaner og visioner. Det bliver i øjenhøjde, uformelt og relevant, loves det fra DanBred.

Tilmelding: Svinegenitik i verdensklasse

 

TORSDAG 28. JANUAR

Dagen starter i fasefodring:

Fasefodring af søer

Kl. 09.45

Fasefodring af søer er et større og større ønske fra landmændene til leverandører af foderanlægsteknik. SKIOLD laver mange forskellige tekniske løsninger på fasefodring af søer, hvad enten det er i farestalde eller drægtighedsstalde. I dette oplæg med Hans Jakob Hessellund, Konsulent på Tørfodring, vådfodring og ESF hos SKIOLD, kan du høre hvordan man vælger diverse løsninger på fasefodring tilpasset landmandens fysiske forhold og evt. til bestående teknisk udstyr.

Tilmelding: Fasefodring af søer

Klovlidelser kan påvirke reproduktion

Kl. 10.30 

Klovlidelser, som for eksempel digital dermatitis og sålesår, er årsag til dårlig velfærd hos malkekøer og har en negativ effekt på både mælkeydelsen, reproduktionen og holdbarheden af køerne. I indslaget vil vi fokusere på halthed og reproduktion. Hvorfor påvirker halthed og klovlidelser reproduktionen og hvor meget? Hvad kan du overordnet gøre for at forebygge klovlidelser i din besætning. 

Tilmelding: Klovlidelser kan påvirke reproduktion  

Lovgivning | Miljø v. Anders Panum Jensen, L&F

Kl. 11.00

Anders Panum Jensen, Miljødirektør hos Landbrug & Fødevarer, fortæller om landbrugets grønne udfordringer i 2021: Hvad kan vi vente os af vandplaner, klimaplaner, naturplaner i 2021 og hvad kæmper L&F for?

Tilmelding: Lovgivning | Miljø v. Anders Panum Jensen

360° Planteavl v. Anders Martin Klöcker, L&F og Troels Toft, SEGES

Kl. 12.15

L&F’s nye forskningsstrategi for flere plantebaserede fødevarer: Hør L&F’s erhvervs- og forskningsdirektør Anders Martin Klöcker fortælle, hvad strategien går ud på, og hvorfor L&F tog initiativ den, inkl. hvorfor den blev udformet i en utraditionel alliance med Vegetarisk Forening. Hør også SEGES sektordirektør for Planter Troels Toft fortælle, hvordan SEGES nu vil følge op på strategien, og hvad SEGES allerede har gang i på området, når vårbygdyrkning i fremtiden måske skal erstattes af kikærter, linser lupiner eller quinoa på de danske marker. 

Tilmelding: 360° planteavl v. Anders og Troels

Danish Pig Genetics: Balanceret avl kan forbedre bæredygtighed

Kl. 13.15

Genetisk selektion af grise har længe fokuseret på økonomisk vigtige egenskaber som vækst og antal levendefødte. Dog har branchen de senere år set en udvikling ved et større fokus på dyrevelfærd og bæredygtighed. I dette oplæg med Kristina Vesterager Riddersholm, Genetisk Konsulent, Danish Pig Genetics kan du høre mere om, hvordan et fokus på selektion af mere effektive og sundere dyr bidrager til forbedret dyrevelfærd samt en mere bæredygtig produktion.

Tilmelding: Danish Pig Genetics

Fremtid | Future Farming v. Jakob Lave, SEGES

Kl. 13.45

Jakob Lave, Udviklingschef, Strategi & Vækst hos SEGES, fortæller om Future Farming – hvor er vores markeder i den grønne sektor 2030? Sektoren bredt set skal handle på stærke tendenser som bæredygtighed, klima, grøn protein samt digitalisering. Samtidig ser vi behovet for ledelse og medarbejderudvikling til fremtidens arbejdspladser. For samfundet og forretningen.Med udgangspunkt i en ny omverdensanalyse om landbrugets afsætning i 2030 fra Landbrug & Fødevarer, drøftes både den store omverden og hvor de succesfulde virksomheder bevæger sig hen.

Tilmelding: Fremtid | Future Farmning 

Missede du tirsdagens program?

Det er muligt at gå tilbage til tirsdagens program og se eller gense indlæg. Gå ind på det indlæg du ønsker at se og klik på 'Se online'. 

Emneord

Agroweb 2021