Med stigende temperaturer vil der komme nye insekter nordpå til Danmark, og med dem følger risikoen for nye smitsomme husdyrsygdomme.
Havde nogen for 15 år siden spurgt Jens Munk Ebbesen, Områdedirektør i Fødevare- & Veterinære Forhold hos Landbrug & Fødevarer, om sygdommen 'bluetongue' ville ramme Danmark - så havde han sagt nej.
Men sygdommen, der rammer drøvtyggere som kvæg og geder, kom til Danmark i 2008.
"Men dengang for 15 år siden, der fandtes det insekt, en type flåt, ikke i Danmark. Men da temperaturerne steg kom flåten tilbage og i 2008 og med den 'bluetongue'. Det var nok en overraskelse for mange", siger Jens Munk Ebbesen, der tirsdag holdt et oplæg om nutidige- og fremtidige dyresygdomme på Landbrugsmediernes virtuelle konference, Agroweb tirsdag.
Og temperaturerne, det er også en af udfordringerne for fremtiden.
"'Bluetongue' er bare et eksempel på, at når klimaet ændrer sig, så stiger temperaturerne og det bringer insekter til landet, såsom stikfluer, stikmyg og flåter, som er med til at sprede sygdomme, som man måske traditionelt ikke har haft her i mange år", siger Jens Munk Ebbesen.
Som eksempel nævner han sygdommene brucellose, lumpy skin disease og smitsom blæreudslæt hos svin, som aldrig har ramt Danmark.
Rejser er en risiko
Det sidste år har ikke været kedeligt, hvis man kigger på smittespredningen af flere smitsomme husdyrsygdomme.
Både Kina og og nogle Europæiske lande såsom Rumænien og Tyskland er hårdt ramt af afrikansk svinepest, og siden efteråret har en meget smitsom fugleinfluenza også bredt sig som et bælte tværs ned over Europa, Indien og Asien. Ej at forglemme coronaen, der endte med at smitte en del mink.
En af forklaringerne på, at nye sygdomme finder vej til både Danmark og Europa er vores øgede rejseaktivitet.
"Der er forskellige sygdomme, som vi er nervøse for, kan komme til Danmark. En risiko er at vi rejser mere end vi har gjort tidligere, og det er blevet billigere. Her kommer vi måske ud at møde mennesker, der lever tæt med vilde dyr, og det er en risiko for at bringe smitte med hjem til Danmark", siger Jens Munk Ebbesen.
Flere økologiske besætninger
En anden risikofaktor er det stigende antal økologiske og frilandsproduktioner i Danmark,
"Når der både kommer flere økologiske og flere frilandsbesætninger, gør det, at vi blivere mere og mere eksponeret for trusler fra sådan noget som vilde fugle og mad smidt i naturen. Det er en risiko vi kan håndtere, men det er en større og større udfordring", siger Jens Munk Ebbesen især med tanke på fugleinfluenzaen, der er kommet til Danmark med vilde fugle på træk.