Manitou klar med super kompakt læsser i Danmark

Maskinen er under halvanden meter bred og kan løfte op til to ton.

Den danske importør af Manitou, Scantruck A/S, kan nu byde på noget af en smal sag indenfor landbrugslæssere.

Manitou har nemlig udviklet en ny teleskoplæsser til landbruget, som er holdt skarpt indenfor kompaktklassen.

”MLT420-60H er Manitous hidtil mest kompakte landbrugslæsser. Den er lillesøster til den kendte landbrugsteleskoplæsser MLT625, men altså yderligere kompakt. Den holder sig inden for halvanden meter i bredden. Ja, faktisk måler den kun 149 cm”, forklarer salgschef Claus Bjerregaard hos Scantruck A/S.

Løftehøjden angives til at være på 4,35 meter med en rækkevidde på 2,65 meter.  Ifølge Scantruck løfter den op til 2.000 kg, og har selv en vægt på 4.190 kg. Inkl. gafler.

Under hjelmen gemmer der sig en Stage V-motor på 57 heste.