Det vil have enorme konsekvenser for samfundsøkonomien, hvis politikerne accepterer Aarhus Universitet vurdering af, hvad der kræves for at opnå et godt vandmiljø i kystvandene
40 procent af landbrugsarealet i Danmark skal tages ud af produktion - svarende til ca. en mio. hektar - hvis landbruget skal levere den kvælstofreduktion på 36.600 tons, som Aarhus Universitet senest har vurderet, der skal til for at opfylde Vandrammedirektivet i 2027.
Det vurderer Seges, og ifølge Anders Panum, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, er det et krav, som det ikke er muligt at opfylde af et dansk landbrug, som vi kender det.
"Det er selvsagt et mareridtscenarie. Det vil have enorme konsekvenser, ikke bare for landbruget men for hele samfundsøkonomien og følgeindustrien, hvis man skal nå det mål", sagde Anders Panum, da han torsdag talte på Landbrugsmediernes virtuelle konference, Agroweb om de tre store landbrugsdagsordner i 2021: miljø, klima og natur.
"Det store spørgsmål er: Hvad vil politikerne nu gøre, når de får de her råd fra Aarhus Universitet og også - efter hvad vi hører - gerne vil have fortsat stærk fødevareproduktion i Danmark", sagde Anders Panum.
Håber på bred landbrugsaftale
Hvad politikerne og regeringen rent faktisk har tænkt sig, vil snart vise sig, for regeringen har varslet et meget stort landbrugsudspil, som formentlig er lige på trapperne.
Udspillet ventes at indeholde både oplæg til nye vandplaner, en klimahandlingsplan for landbruget samt en naturpolitisk dagsorden.
"De tre store dagsordner skal finde sammen i udspillet fra regeringen, og forhåbentlig ender det med en bred, politisk aftale. Det er det, vi håber på og arbejder for i Landbrug & Fødevarer. En bred aftale, som kan levere gode mål på en måde, så vi fortsat kan have en stor dansk fødevareproduktion", sagde Anders Panum.
Nej til flere efterafgrøder
Anders Panum forklarede videre, at Landbrug & Fødevarer er indstillet på, at landbruget skal bidrage med yderligere kvælstofreduktioner via udtagning af lavbundsjorde og kollektive virkemidler som minivådområder, som landmænd står i kø for at spille med på.
Men yderligere krav om efterafgrøder, som LF frygter ligger i pipelinen, er utåleligt for landbruget, fordi kravene allerede er massive og fordi de spolerer mulighederne for et økonomisk fornuftigt sædskifte med vinterafgrøder.
"Vi vil væk fra de meget store krav. Det er simpelthen ikke vejen frem bare at skrue op for flere efterafgrøder. Det vil have meget store konsekvenser for den værdi, vi kan skabe på vores marker".
Second opinion
L&F ønsker også en 'second opinion' i forhold til beregningerne fra Aarhus Universitet.
"Vi mener, det vil være meget klogt at regeringen at afsøge andre handlemulighedee. For hvis regeringen både ønsker et godt vandmiljø OG en stor fødevareproduktion, så er et råd om at reducere udledningen af kvælstof så meget, at det forudsætter at en tredjedel af landbrugsarealet tages ud, ikke et godt råd".
Anders Panum pegede også på, at L&F stiller stort spørgsmålstegn ved, om måltallene fra Aarhus Univesitet overhovedet er det tryllegreb, der vil skabe det perfekte vandmiljø.
Der er mange andre presfaktorer end kvælstof, som skal med i det samlede billede: Udledninger af spildevand bl.a.
Anders Panum oplyste også, at ingen EU-lande forventes at opfylde Vandrammedirektivet i 2027, som målet er. Derfor forestår der under alle omstændigheder en større debat på eurpæisk niveau om, hvad der skal ske.