Pandemier, verdensøkonomien og teknologiske fremskridt får selvfølgelig en stor betydning for fremtidens landbrug - men det er dagens landmænd især skal indstille kikkerten på er bæredygtighed.
Det er svært at spå om fremtiden, men en ting, der i hvert fald er sikker, er at bæredygtighed og klima kommer til at fylde rigtig meget for fremtidens landbrug.
Det var en af pointerne i torsdagens oplæg på Landbrugsmediernes vituelle konference, AgroWeb, som handlede om 'Future Farming'.
På talerstolen var Jakob Lave, der er udviklingschef indenfor Strategi & Vækst hos Seges, og for ham er en ting sikkert - dansk landbrug er godt kørende, men der er brug for et pitstop, hvor hjulene tjekkes efter.
"Vi har altid taget bæredygtighed alvorligt, men nu er det virkelig en gamechanger. Som andre har sagt før mig: Tag bæredygtighed alvorligt eller dø", sagde han.
Forbrugeren definerer bæredygtihed
Hos Seges har man lavet en omverdensanalyse, hvor producenter, forbrugere, virksomheder og forskere har svaret på, hvilke tendenser der kommer til at påvirke markedet for fødevarer de næste ti år - og dermed også afsætningen af danske landbrugsprodukter.
Også selvom svarerne ikke er 'breaking news', som Jakob Lave udtrykte det, så er resultatet vigtigt.
"I Europa vil fokus på lokal produktion og plantebaserede vare vinde frem, ligesom den cirkulære tanke vinder frem over alt. Der kommer et kæmpe fokus på klima, og hvad der kommer ind på et landbrug og hvad der kommer ud. Og det er en vindersag for os, hvis vi formår at få det ud til hele verden og danskerne, hvordan vi producerer. Vi har simpelthen været for dårlige til at fortælle om det cirkulære i landbruget", siger Jakob Lave og fortsætter:
"Vi vil se, at noget af det forbrugere og virksomheder vil fokusere på, er om man har bidraget til biodiversiteten, når man producerer", siger han.
Og bæredygtighed handler om klima og natur. Men det handler også om hvilken slags ledere vi er i landbruget og om økonomi, siger han.
"Når vi snakker om bæredygtighed stopper vi ofte ved blomsterstriber på marken, men forbrugerne er i lige så høj grad optaget af egen sundhed, madspild og sporbarhed. Hvad forbrugerne selv definerer som bæredygtigt - på godt og ondt - bliver bærende. De kommer måske til at kunne måle deres klimaaftryk i en app, og vælge kød til eller fra alt afhængig af om de har fløjet og så videre".
Stadig plads til kød
Ud over bæredygtighedsbegrebet er især fremtidens teknologi afgørende for landbruget, forklarer Jakob Lave. Med ny teknologi kan produktionen effektiviseres og udvikles - Satellitter kan styre dyrkningen af marken, kameraer kan hjælpe med at undgå halebid og så videre.
Også en stigende efterspørgsel på kød i blandt andet Asien og Afrika indeholder nye muligheder, ligesom både græsprotein og et større areal med havre har stort potentiale for danske landbrug.
Men er der så slet ikke plads til og brug for køer, mælk og grisekød, kan man måske spørge?
"Man kan måske, når man snakker om noget nyt og 'alt det grønne', godt føle at alt andet skal lukke. Men det er ikke sandt. Vi er fortsat et mejeri- og griseland, men det nye grønne er vejen ind til forbrugerne", siger Jakob Lave.
"Vi er i høj grad dem, der skal videreudvikle kødet og mælken, som er en vigtig kilde til næring".