Akut høst: Gods kaldte folk hjem fra ferie for at høste

På Grønnessegaard Gods måtte ejer Ditlev Hasselbalch i sidste uge kalde sin traktorfører på job, da der pludselig skulle høstes rødsvingel.

For godsejer Ditlev Hasselbalch og hans team startede høsten uventet tidligt i år, da DLF's konsulent tog forbi deres mark, kaldet Kammerherremarken ved Jægerspris Slot.

Her kunne konsulenten nemlig konstatere, at deres rødsvingel af sorten Casanova, var klar til høst.

"Den var begyndt at drysse nogle steder på udsatte steder. Jeg havde lugtet lunten og forberedte vores traktorfører på, at han nok skulle afkorte sin ferie og komme på job. Det er dejligt som arbejdsgiver at have ansatte, som bare tropper op, når der skal bestilles noget", siger Ditlev Hasselbalch til landbrugsavisen.dk, og fortæller hvordan de pludselig fik travlt.

"Der kom nogle dage med rigtig meget blæst, og vi kunne se at frøene faldt af i mens vi kørte i marken", siger Ditlev Hasselbalch.

positivt overrasket

Udbyttet har været noget svingende henover marken. Fra 400 kg. 2000 kg. pr. hektar. Gennemsnittet af arealet blev på 1250 kg pr. hektar. 

"Jeg er positivt overrasket taget året i betragtning. Vandprocenten har ligget på 22-24 procent og en hektolitervægt på 2,5. Vi valgte at gentærske halmskåret igen tre dage efter på opfordring af frøavlskonsulenten. Det gav rigtig godt i lavningerne, og samlet har det givet omkring 150 kilo pr. hektar" fortæller Ditlev Hasselbalch og tilføjer:

"Man kan sige meget om vejret, men det er da en fornøjelse af få lov at høste græsfrø i sådan et sommervejr. Selv beluftning af frøet bliver lettere på planlageret", siger han.

strandsvingel bliver en fæl skuffelse

På bedriften skårlagde man hundegræs samme dag som man høstede rødsvingel, så Ditlev Hasselbalch forventer at kunne begynde høsten af dette allerede onsdag. 

"Desværre tror jeg at hundegræsset og strandsvinglen bliver en fæl skuffelse. Den har taget væsentlig mere skade af tørken. Køn er den i al fald ikke", lyder der fra Ditlev Hasselbalch som samtidig ønsker alle sine landmandskolleger en god høst med et forhåbentligt rimeligt udbytte.

Om bedriften:

  • Grønnessegaard Gods ved Hundested ejes og drives af Ditlev Hasselbalch.
  • Ejendommen drives med planteavl, græsfrø, raps, spinat og korn samlet om drifts areal 850 hektar, hvoraf ca. halvdelen udgør forpagtninger.
  • Jægerspris Slot udgør langt størstedelen af det forpagtede areal. Der er stor afstand mellem ejendommene, men den lille færge Columbus korter vejtransport af fra 40 km til 8 km, når de skal over på den anden side af Roskilde fjord.
  • Udover planteavl er der en Hereford-besætning på 140 dyr. Kødet afsættes lokalt og i egen butik.
  • Godset driver også udlejning af konferencer og selskaber, samt nostalgitræf, jagt og koncerter.

Ditlev Hasselbalch deltager i Skyd Høsten Bedst med det indsendte billede.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 15 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg
  • Mangler høst: Alm. rajgræs, vinterraps, hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug, havre, spinat til frø og hestebønner.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle