Al transport indstillet - Yara i Hamborg fik besøg af demonstranter

Ved Yara's fabrik i Hamborg måtte alt transport indstilles mandag, da demonstranter var mødt op ved anlægget.

Indgangen til gødningsproducenten Yara's anlæg i Hamborg blev mandag blokeret af demonstranter fra gruppen "Free the Soil", som ville vise deres utilfredshed med det moderne landbrug.

Det skriver det norske medie E24, ifølge Agriwatch. 

Demonstranterne, der af Yara blev kaldt udtalte modstandere af moderne landbrug, ville gøre opmærksom på, at landbruget og dets følgeindustri ikke passer på klimaet og miljøet.

På twitter skrev aktivisterne, at de sigtede mod at lukke fabrikken mandag. Og af gruppens hjemmeside fremgår det, at deres mål er, at "afsløre og stoppe den destruktive praksis inden for det industrielle landbrug og de virksomheder, der drager fordel af det."

Ifølge E24 er der ikke lavet et skøn over, hvor mange som deltog. 

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle