Alle corona-test af medarbejdere hos fjerkræslagteri er negative

Fjerkræslagteriet Danpo har ikke fundet flere smittede blandt deres medarbejdere, efter to ansatte i sidste uge var blevet testet positiv for corona. I alt 693 test var negative.

Danpo er sluppet heldigt fra corona-smitten, som blev konstateret hos dem i sidste uge.

I alt to ansatte var blevet testet positive, hvorfor blandt andet 21 medarbejdere fra produktionen blev sendt hjem i karantæne. Samtidig blev det besluttet at alle ansatte skulle testet for virussen.

Torsdag og fredag gennemført Danpo altså en testrunde af samtlige medarbejdere, og alle 693 test viste sig at være negative, fortæller produktionsdirektør Per Alan Jensen til AgriWatch.

"Når du åbner Pandoras Æske, ved man ikke, hvad der gemmer sig. Nu har vi fået fakta på bordet, og vi har ikke smitten på fabrikken. Det er vi selvfølgelig rigtigt glade for", siger Per Alan Jensen.

Danpo skal nu overveje, om de ansatte skal testes igen i den kommende tid.

 

 

Emneord

coronavirus

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle